S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

79

^!?Éi4®5_!B®d_§i_oplY§e_om_gårdsanering_og_diskutere_gårdsaneringsproblemer med I®sten_af_beboerne

Vores muligheder for på et tidspunkt inden for en overskuelig fremtid at få gennemført en gårdsanering efter de oprindelige principper (om direkte demokra­ ti) afhænger af vores evne til at rette op på de fejl, vi gjorde i kommunikati­ onen med resten af beboerne, dvs. de fejl, vi gjorde ved at lede sagens udvik­ ling, som vi gjorde, med hensyn til oplysningarbejde, diskussioner og beslut­ ninger. Årsagen til, at et flertal af beboerne endte med at stemme nej til en gård­ sanering, er nok især kommunikationsvanskeligheder: at vi har været for dårlige til at gøre det forståeligt for resten af beboerne, hvad en gårdsanering over­ hovedet er for noget. De argumenter, der tilsyneladende ledte et flertal til et nej, viser noget om, hvor vi gjorde fejl. De viser dels, at vi ikke har formået at give alle en forestilling om, hvordan gården vil se ud efter en gårdsanering, hvordan den vil komme til at fungere til dagligt med hensyn til vedligeholdelse, og hvordan vi kan lave de ordensregler, vi har brug for, og dels, at vi ikke har gjort forhol­ dene omkring den økonomiske side af sagen tilstrækkeligt klart: lejestigninger­ ne, gevinst i ejernes lommer? Vi har på forskellige måder forsøgt at udbrede oplysning om gårdsanering og at informere resten af beboerne om sagens udvikling. Det er derfor naturligt at vurdere fejl og mangler i dette arbejde ved at se på de enkelte kommunikations- måder: 1 . beboermøder (fællesmøder) 2 . plancheudstillinger 3. løbesedler 4. spørgeskema-undersdgelse 5. læserbreve i lokal-avisen (Nørrebro Avis) 1. Beboer-fællesmøder - Vi holder fællesmøder i Medborgerhuset i Baldersgade (i Røde Rose) Fællesmøder har været vores direkte kontakt til beboerne, hvor diskussionen om gårdsanering har kunnet foregå i en større forsamling, hvor vi har kunnet for­ klare, hvad en gårdsanering er for noget, og hvor alle har kunnet stille spørgs­ mål og få direkte svar. Generelt har spørgsmålene og kritikken på møderne givet os en god fornemmel­ se af, hvad der manglede eller var uforståeligt i løbesedlerne, og hvad vi skul­ le gøre særlig meget ud af at forklare næste gang, vi henvendte os til samtlige beboere (i de næste løbesedler). En erfaring fra fællesmøderne er, at vi har været for dårlige til at støtte hinanden. Den eller de, der har fået ansvaret for at fremlægge noget på mødet, har også fået lov til at være alene om det - selv om det mange gange ville have hjulpet til at gøre det forståeligt, om der var kommet nogen uddybende bemærk­ ninger fra de andre i gruppen. Her har gruppen imidlertid været i lidt af en konflikt, fordi nogen i gruppen mente, at det rummer en fare for, at gruppen vil blive opfattet som uenig, og arbejdet vil blive hæmmet, hvis beboerne opfat­ ter gårdsaneringsgruppen som splittet/uarbejdsdygtig.