S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

118 desværre. A ltså måtte v i ad anden vej ska ffe de penge, v i sk u lle bruge. Konmu- nikat ions gruppen f ik h ere fte r t i l opgave at finde en lø sn ing. Løsningen b le v , at v i sk u lle afholde e t loppemarked. Der b lev d erefter d e lt løbesed ler ud i de f l e s t e gader i Røde Rose, hvor v i opfordrede a l l e , der havde noget de ikke brug­ t e , t i l at ringe t i l vuggestuen e l l e r s e lv komme med tingen e. Der kom mange ting af a l le mulige s la g s . Der var møbler, t ø j , gryder, p o tte r , pander, ure, radio og mange andre sjove tin g . Loppemarkedet sk u lle holdes ude på legepladsen en lørdag k l. 13. Vi havde s t i l l e t a l l e tingene derud. Nogle a f de store t in g , sku lle der holdes auktion over k l. 14, mens resten sk u lle sælges t i l dem, der v i l l e købe. Succesen var enorm. A llerede en time før v i sk u lle s ta r te , begyndte de fø r s te at komme og k igge, og da v i startede sa lg e t k l. 13, summede det a f mennesker, der v i l l e købe. Da v i mente, det v i l l e være godt a t have mange mennesker t i l at byde, når v i sku lle holde auktion, b lev der la v e t nogle sto re p lakater a f den s la g s , man hænger på maven og ryggen a f mennesker, og d ere fter var der en pædagog og en forældre, der tog hver s i t vaskebrædt, som også var kommet t i l loppemarkedet. De gik d erefter op og ned ad Jagtvej og nogle a f de små gader, a l t imens de sp ille d e med en grydeske på vaskebrædtet. Dette trak også en d el mennesker t i l . Vi har senere få e t at v id e, at der var nog le, der var kørt forb i med bussen på Jag tvej, og at de var s tå e t a f bussen og kom op i vuggestuen, da de havde hørt og s e t de t o , der gik der og s p ille d e . Auktionen gik l y s t i g t , og også der kom der en d el penge ind. Under hele loppemarkedet b lev der s o lg t k a ffe , kager, ø l og sodavand fra køkkenet, og d e t­ te gav både stemning og e t mindre overskud. A lt i a lt var det en mægtig god og indbringende dag. Overskuddet, når a l l e udg ifter var trukket fr a , b lev godt 1500 kr. og når v i lagde de 500 kr. t i l , som kom ind ved det fø r s te loppemarked, v i holdt (d ette var dog kun for foræ l­ drene fra vuggestuen), kunne v i købe vores vaskemaskine og tørretumbler uden nogen ekstra udg ift for forældrene. Der var s e lv f ø lg e lig nogle tin g , v i ikke f ik s o lg t . Vi ringede derfor t i l "Christiania", og de kom og hentede de overskydende ting uden nogen u d g ift for os. De v i l l e så bruge d is se tin g t i l deres eget loppemarked. Inden v i runder h is to r ien a f , lader v i en ny fam ilie fo r tæ lle om, hvordan de oplever vuggestuen. Vi "gamle" b liv e r jo hu rtig t "blinde" fo r mange tin g . 5i_DYi_f2I?å^f6P§I_beretter: Er der nogen, der erfødt med erfaringer? - For a l le er a l t ny t, in d t il man prøver d et. Sådan er det også med o s. Når man er på vej t i l en fam ilie fo r ø g e lse , isærnår begge forældre er ude­ arbejdende, begynder man at tænke på vuggestueplads t i l barnet - og sku lle det k ik se, så i hvert fa ld e t dagplejehjem t i l den kommende l i l l e . Dagplejemødre har en række annoncer i aviserne og lover allesammen den sødeste og kæreste dag­ p le je . Men hvem ved, hvordan det er , og hvordan de behandler børn? Vi kender mange med dårlige erfaringer - en dagplejemor, der havde 7 børn i p le j e , løj over for en forældre med, at hun kun havde et barn i p le j e , og kunne tilbyd e den kærligste p le je . En anden var bange for a lt og f ik nervesammenbrud, hver gang e t barn græd e ll e r råbte for h ø jt, osv.