S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

62

et af direktoraterne om at lave en indstilling til bygningskommissionen om ryd­ ning af vores gård. De forenede arbejdsudvalg omdelte forslaget til gårdens indretning til samtlige beboere i karreen med indbydelse til møde om samme. Den dag mødet skulle finde sted, ringede vi til kommunen for at få friske nyheder, og nu meddelte man os, at grunden, til at det havde taget så lang tid, var, at forskellige magistratsafdelinger havde brugt et halvt år til at finde ud af, hvem der skulle behandle sagen (IH HVOR ER DET KOMMUNALT!). Vi fik også at vide, at kommunen havde forhandlet med den ene af ejerne af fabriksbygnin­ gen, samt at bygningskommissionen måske kunne nå at behandle sagen på sit møde i oktober 1972. Men til gengæld meddelte man også, at vi ikke skulle regne med at få besked foreløbig. Vi holdt vores møde - 14 husstande var repræsenteret, heraf en ny. Vi disku­ terede arbejdsudvalgets forslag, og enedes om at vedtage det. Mødet nedsatte nu et nyt arbejdsudvalg, som fik til opgave at skrive det brev til kommunen, som vi ville sende sammen med vores tegning. Vi havde en heftig diskussion om, hvor­ vidt brevet skulle omdeles i karreen, inden vi gik ud og samlede underskrifter ind, men vi enedes til slut om at pålægge arbejdsudvalget at sørge for omdeling. Vi har flere gange haft den slags diskussioner om, hvordan vi skal forholde os til dem, der ikke er kommet til et møde, som skal tage stilling til et eller andet spørgsmål. Argumenterne for ikke at orientere dem er som regel, at folk kunne jo bare være kommet, at de ikke er interesserede osv. Argumenterne for at gøre det - og det er hidtil dem, der har sejret - er, at man kan være forhindret af mange gode grunde, at det både styrker indadtil og udadtil at så mange som muligt står sammen om sagen - og det opnår vi kun ved hele tiden at give alle mulighed for at vide, hvad der sker og give sig til kende. Den 20. oktober 1972 ringede vi igen til kommunen for at høre, hvorledes det gik, og vi fik den besked, at der var givet påbud om nedrivning, og at man nu skulle forhandle med den anden ejer. Arbejdsgruppen skyndte sig derfor med at få delt brevet til kommunen ud til alle beboere i karreen sammen med et referat af det seneste karrémøde, samt med en annoncering af underskriftsindsamlingen et par dage senere. Vi var 84 personer, som stod for afsendelsen af brevet med tegningen til kommunen. På dette tidspunkt havde godt 60 af vore 113 husstande på en eller anden måde deltaget i udarbejdelsen. Fra at være 3 husstande i foråret 1971 var vi nu i efteråret 1972 vokset til 60. Efterhånden er vi altså mange, der kender hinanden. Det medfører bl.a. at vi er en lille flok, der mødes hos hinanden, hos købmanden på hjørnet lige før lukketid, på gaden eller på vores lokale værtshus. Der går meget tid med at sludre. Før så vi sikkert også hinanden, men vi lagde bare ikke mærke til hin­ anden. 'Tolk bliver til mennesker" som én har udtrykt det. Nu havde vi langt om længe fundet ud af, at det var nødvendigt at følge sagen op med korte mellemrum i kommunen. Vi ringede derfor en god uges tid se­ nere og fik nu at vide, af man regnede med at komne til enighed med den anden ejer, således at kommunen kunne overtage hele fabriksbygningen i januar 1973. Samtidig fik vi aftalt et møde om vores tegning knap en måned senere. Vi var 4 som havde mulighed for at gå med til mødet. Vicestadsgartneren kritiserede vores indretning af gården. Han sagde bl.a. "Den mangler helhed og klar disponering, så de enkelte funktioner kan opretholdes", men vi holdt på

se evt. nr.5, s se evt. nr. 6 , s

bilag

.377

bilag

.377