S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

124 Et par dage e f te r f ik v i mødeinvitationen lavet og omdelt som a f t a l t . V ice­ værten, der var funktionær, turde ikke være med a f hensyn t i l s in s t i l l i n g . Og bagermesteren i den anden ende a f karreen v i l l e ikke være med, ford i det nye projekt v i l l e skaffe ham f le r e kunder. Og på den anden side a f gaden boede en ældre dame, der ejede den ejendom, hun boede i . Hun v i l l e fø r st godt være med, men f ik så at vide a f s in søn, der administrerede for hende, at det kunne hun ikke, for hun var også grundejer med in te r e sse i f r i t at kunne disponere. ^r_YQr§§_kg^une_fælles_interesser_med_byggespekulanter? I mellemtiden skaffede vores nye venner f le r e oplysn inger. Det v is t e s ig nu at spekulanten i 1967 - på e t tidspunkt, hvor han ikke ejede en eneste grund i karreen - under hånden havde spurgt kommunen, om han kunne få lov t i l at bygge kontorhuse med butikker i h ele karreen. Og kommunen havde sv a r e t, at man i princippet in t e t havde imod d et. På det tidspunkt havde den daværende e je r a f vores hus få e t t i l l a d e l s e t i l at modernisere huset og fu ld fø r te som a llered e nævnt moderniseringen samme år. I de fø r s te udgaver a f spekulantens planer forekom to 11-etages tværbyg­ n inger, men h e lle r ikke dem havde man "i princippet" noget imod i kommunen. Da det projek t, som der var r e a lite tsfo rh a n d le t om, og som var d e t, v i langt sene­ re f ik kendskab t i l , fo r e lå i december 1967, op ly ste spekulanten, at nok lå den 10-etages for tæt på vores køkkenvinduer, men han v i l l e købe huset og så rive det ned om 10-15 år. (Han købte det fø r st over e t år sen ere). Det f ik kommunen t i l at bestemme, at han fø r s t måtte bygge den del a f den 10 -etages, der sku lle lig g e foran vores køkkener, når vores hus var revet ned. Og det er li g e så godt som at s ig e , at man syntes han sk u lle r iv e vores hus ned med det samme. I slutningen a f 1968, hvor spekulanten ejede én a f de fem grunde i karreen, søgte han om lov t i l at begynde at bygge på tre a f dem. Held igvis for os fo r ­ langte kommunen, at ejeren a f den ene a f de andre grunde sku lle lade nogle be­ stemte b e tin g e lse r tin g ly se på sin grund. Men de b e tin g e lse r , kommunen s t i l l e d e , betød, at den pågældende grund i re­ a lit e t e n ikke kunne udnyttes, medmindre den indgik i vor spekulants projek t. Ejeren - en enke - var, h e ld ig v is for o s, både stædig og k log. Og s e lv om spe­ kulanten forhandlede med hende gennem lang t id , v i l l e hun hverken lade dekla­ rationen ly se e ll e r sælge grunden. Tingene trak a lts å i langdrag, og spekulan­ ten var længere om at komme i gang, end han havde beregnet. Men a llered e i slutningen a f 1969 fik spekulanten, som nu i mellemtiden var b lev et eje r a f vores hus, a lts å lov t i l at rive det ned, s e lv om det var nymo- d em ise r e t - b l.a . på b e tin g e lse a f , at han skaffede os andre passende b o lig e r . Vi fik bare ingenting at vide - h e lle r ikke at v i havde ret t i l et andet sted at bo, og at v i ikke sku lle godtage hvad som h e ls t . Trods n ed rivn ing stillad e lsen fik spekulanten i 1970 lov t i l at opdele huset i e je r le jlig h e d e r , som han straks begyndte at sælge af.' Det v is t e s ig siden , at spekulanten, samme dag som v i b eslu ttede at in v it e ­ re naboerne t i l møde i marts 1971, havde ændret sin e planer og bedt kommunen om at få lov t i l at bygge s i t 10-etages (som nu igen b lev t i l 11-etages) med det samme og tømme vores hus senest 9 måneder senere, bare ford i han bedre kunne

b ilag s . 392