S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

129 I brevet spurgte v i udvalget, om kommunen havde fået sikkerhed fo r , at hu­ s e t sku lle b liv e stående, hvad karreen kommer t i l at bestå a f , i hvilke tr in byggeriet skal ske, om spekulanten havde få et en a fta le i stand med "den gen­ s tr id ig e enke", om v i måtte se den del a f brevvekslingen mellem kommunen og bo­ ligm in is te r ie t, som v i ikke fik i fø r ste omgang, om kommunen v i l l e lave en plan for karreen, og om v i måtte se de nuværende planer for karreen og den d isp o s i­ tion sp lan , der var under udarbejdelse. Med d isse spørgsmål håbede v i , dels at v i kunne få udvalget t i l at beskæf­ t ig e s ig med sagen, sådan at det også måtte tage s t i l l i n g t i l det almene, og d els at v i s e lv fik noget mere at vide. Vi havde jo fak tisk ikke få e t svar på e t eneste a f de spørgsmål, v i tid lig e r e s t i lle d e , og måtte a ltså s t i l l e dem igen . Men v i var efterhånden godt trætte a f hele tiden at sku lle gentage os s e lv og finde på nye måder at sig e det samme på, for at få tvunget vores fo lk e ­ va lg te t i l at tage s t i l l i n g og handle d erefter. Derfor var stemningen i huset efterhånden også noget mat og opgivende. Og derfor fik v i fø r st duplikeret bre­ vet i begyndelsen a f december, og fik ikke omdelt det med det samme. Et par dage e f te r , at det var dup likeret, f ik v i at v id e, atudvalget a l l rede havde haft møde, at det måske v i l l e komme ud og kigge på vores karré, og at sagen v i l l e b liv e gjort færdig i januar. Så v i l l e v i vente med at omdele brevet t i l underskrift og med at sende det. Vi prøvede derimod straks endnu en gang at få radioen t i l at tage sagen op. I begyndelsen a f januar lavede v i så endnu en optagelse med nogle a f o s. En uges t id senere begyndte v i at tænke på at få samlet underskrifter på brevet t i l byplan- og trafikudvalget. Vi kontaktede VS-repræsentanten i udval­ g e t, der f o r t a lt e , at han havde et udkast t i l betænkning t i l u d ta le lse og sku l­ le give besked dagen e fte r om, hvad han syn tes. Dagen e fte r ringede han t i l os og f o r t a lt e , at han ikke var t ilf r e d s med indholdet og v i l l e skrive mindretals­ u d ta le lse . Vi spekulerede over, om det nu var for sent at sende brevet - udvalget var jo færdigt med s i t arbejde - og v i v id ste ikke r ig t ig , om sa muligheden for at få e t andet r e su lta t i den store forsamling, borgerrepræsentationen, var udeluk­ ket. Det en e ste, v i kunne få ud af at sende brevet a f sted , var at grupperne v i l l e være nødt t i l at tage s t i l l i n g t i l vores spørgsmål i fuld o ffen tligh ed og v is e , hvor de stod i en afstemning. På den måde kunne v i også have kontrol med, hvad der var, og hvad der ikke var taget s t i l l i n g t i l . - Troede v i - og så send­ t e v i brevet a fsted . Radioen havde nu fundet ud a f at lave en udsendelse om vores sag, og de for­ t a l t e , at den v i l l e komme den 2 7 . januar 1 9 7 2 .

VI HANDLER IGEN

Vi fik tr a v lt med at få omdelt brevet i huset og i nabohusene og få samlet underskrifter. Igen var v i mange om at sende b levet a f sted . Samtidig sørgede v i for at få en kopi a f brevet ud t i l pressen og henledte dens opmærksomhed på radioudsendelsen samtidig. Udsendelsen gik i lu ften torsdag d. 27 .1 .19 72 ., hvor borgerrepræsentationen sku lle have behandlet sagen, som i mellemtiden var b levet udsat t i l d. 10.2. Ra-