S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

70

Disse forhold førte i arbejdsgruppens første levetid til, at vi samledes til hastemøder flere gange i den tro, at nu skulle vi skynde os. I forhold til vores naboer i karreen betød det, at når vi oplyste, at "nu sker det", med ju­ bel og flag, så gik der alligevel langt over et år uden synlige resultater. Der­ for sidder mange med den opfattelse, at "det sker ikke i vores levetid" - og så er der jo ikke så megen grund til at beskæftige sig med det. Det er nok en af årsagerne til, at deltagelsen efter afsendelsen af tegningen i oktober 1972 har været dalende, og til at vi trods alt kun er en trediedel af husstandene repræ­ senteret i beboerforeningen. Noget andet, der gør sig gældende, er de betingelser vi har for kontakt med myndighederne. Forhandlinger kan kun foregå i arbejdstiden, dvs. mellem 9 og 15, evt. 16. Det betyder, at kun hjemmearbejdende, studerende, bedre placerede funk­ tionærer, pensionister og evt. også skifteholdsarbejdende kan gå, fordi det el­ lers koster en hel eller halv dagløn eller en fridag. Hos os har det betydet, at det kun er nogle af os, der har kunnet tage sig af den side af sagen. Det samme gør sig gældende når det drejer sig om telefonopringninger. Man kan kun ringe mellem 9 og 15. Og man kan kun ringe, hvis man enten går hjemme og har telefon, eller hvis man har et arbejde, hvor man kan tillade sig at hol­ de en pause for at ringe, og også har mulighed for at komme til en telefon. Det er nemlig ikke let at føre forhandlinger fra en telefonboks! Det betyder også, at hvis man arbejder på fabrik, kan man ikke tage sig af den slags. - Hos os har det betydet, at igen kun få af os har stået for telefonopringningerne. Og dem kan vi ikke være foruden - de er helt nødvendige. Ydermere skal man helst kunne bruge en telefon. Dvs. man skal helst i forve­ jen vide, hvem man skal tale med, og kende alternative personer, hvis vedkommen­ de "lige er gået til frokost", "sidder i møde", er "på ferie" eller "er syg". Og man skal helst kende sagsbehandlingens gang og en hel masse paragraffer - el­ lers får man ingen ting at vide eller lader sig afvise med det samme. Det har vi til fulde erfaret. Vi har talt om, at det ville være bedst, at så mange som muligt af os kunne fungere som kontakter til kommunen. Både fordi man lærer noget af det, og fordi vi muligvis får mere at vide, fordi vi så er flere til at udtænke spørgsmålene i den enkelte samtalesituation. Endelig også fordi der altid er risiko for, at den, der er kontakt, bliver for indforstået i længden. Vi synes, vi har fået mest ud af de mundtlige ansigt til ansigt-forhandlinger. Dels er vi så på en gang mange om at spørge, notere svar og reaktioner, vi har bedre muligheder for at lave en fælles vurdering af forhandlingen bagefter, og endelig er det i sådanne forhandlinger, vi har fået de fleste oplysninger samlet. Derfor mener vi, at der er nogle ting, der skal laves om: enten skal vi alle i vores ansættelsesforhold have det sådan, at vi kan gå til møder eller telefo­ nere, uden at det koster os vores løn - eller også skal møder og opringninger kunne foretages i vores fritid, og embedsmændene skal kunne komme til os i ste­ det. Vi har mange gange her i karreen snakket om, at det er urimeligt at den hus­ lejeforhøjelse, som ejerne kan vælte over på os, når de sætter penge i en gård­ rydning, gælder til evig tid - altså ud over de ti år, der går inden investerin­ gen er kommet hjem igen. Det har betydet, at mange har ment, at så skulle vi ikke have en gårdrydning alligevel, for det var simpelthen for urimeligt. - Men trods alt er det her noget, som kan blive, sådan som vi har brug for det -