S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

6 9

HVAD VORES HISTORIE BETYDER FOR OS

Selv om vi ved, at ialt 621 af alle husstande i vores karré har haft med gårdrydningen og vores beboerforening at gøre, og altså har taget del og ydet deres bidrag til sagens frenme, så synes vi alligevel, at vi burde have været flere om arbejdet hen ad vejen. Derfor har vi drøftet, hvad grunden er, og hvad der er at sige til det. En af årsagerne mener vi, ligger i den måde forvaltningen virker på. For det første er sagen behandlet meget langsomt: I et halvt år - fra vi sendte vores ansøgning midt i juni 1971 til vi fik svar fra kommunen midt i december 1971 - blev sagen behandlet som en gårdrydningssag i magistratens 4. afd. Derefter blev det en saneringssag, som overborgmesterens afdeling skulle tage sig af; det varede også godt et halvt år. Boligministeriet var inddraget, fordi staten skulle betale halvdelen af saneringsudgiften. Først over et år efter, at vi ansøgte, fik vi en slags svar, nemlig at sagen nu igen skulle behandles som gårdrydningssag i 4. afdeling, og at man nu skulle til at arbejde med at lave en indstilling til bygningskommissionen. Først på dette tidspunkt kunne kommu­ nen begynde at forhandle med ejerne af fabriksbygningen. Siden tog det så 3-4 måneder at få sagen gennem bygningskommissionen, bl.a. fordi den kun har møde en gang om måneden. Og endnu lasngere at forhandle sig frem til en pris med ejerne. At erhvervslejemålene har et halvt års opsigelse, hvilket kun er rimeligt, forøger også ventetiden. Noget betyder det måske også, at den enkelte embedsmand ikke har nogen egen interesse i at sagen ordnes hurtigt - han bor her ikke, repræsenterer ikke nogen, han er ikke nødvendigvis vores ven - selv om kommunen er vores. For det andet er selve sagsbehandlingen mørkelagt område for os. Da vi ende­ lig fik brev fra kommunen, kunne vi ikke af det se, hvad det faktisk betød for os, at sagen var blevet en saneringssag, hverken med hensyn til tidsforbrug, videre behandling, eller vores muligheder for at få taget hensyn til vores be­ hov. Vi kender heller ikke de forskellige trin i sagsbehandlingen. Dvs. at vi ikke ved, hvilke kontorer, der skal behandle sagen i hvilken rækkefølge, og ikke, hvilke følger det enkelte kontors afgørelse kan få for os. Endelig er embedsmændenes sprog vildledende - mest det skrevne, men også det talte - det sidste nok mest på grund af vores ukendskab til trinfølgen i sagsbehandlingen. Hvorfor kan vi f.eks. ikke udforme Og hvorfor kan kommunen ikke give vores ansøgning således: os svaret:

Det er i oxiden med Jeres gård­ rydning, ring til Nli og aftal nær­ mere. Kære Beboere i karre' x xx Kærlig hilsen