S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

123 Men så i marts 1971 begyndte nogen at rejse kranerne og rive de andre huse ned. V ille nogen p lud se lig lø f t e taget a f huset over hovedet på os? Når det b læ ste, svajede kranerne - og mange a f de ældre damer her i huset havde svært ved at sove a f skræk fo r , at kranerne sku lle vælte ned over o s. Ingen v id ste r ig tig hvad kranerne betød. Men viceværten mente, at vores hus sku lle riv es ned; fø r s t v id ste han ikke hvornår, siden sagde han noget om inden for e t år. De lø se rygter f ik omkring halvdelen a f os t i l at melde os ind i en lokal le jer fo ren in g , ford i v i troede, at v i så kunne få bedre besked. Det f ik v i ikke noget ud a f . Vi f ik at v id e, at der ikke var noget lejerforen ingen kunne gøre, når der var g iv e t t ill a d e ls e t i l nedrivning - men at v i bare kunne komme igen , hvis v i f ik problemer! En a f os deltog i socialdemokratiets b o lig p o litisk e gruppes løbende møder på Christiansborg og bad en lokal socialdemokratisk folketingsmand og lokalråds­ formand - nu forhenværende boligm in ister - om hjælp. I begyndelsen af marts 1971 f ik v i a lle sammen e t l i l l e blad, Røde Rose 4, ind ad døren. Nogle troede, det var reklame, og smed det i skraldespanden. And­ re - b l. a. en a f de ældre, en lige damer, læste det og fandt en a r t ik e l, der handlede om vores hus. Der stod , at en grundejer v i l l e lave et sto r t byggeri i h ele karreen med en masse kontorer i e t 7-etages hus i den modsatte ende a f karreen og e t 11-etages i vores ende, samt li d t bo liger i e t 5-etages langs hver a f de to andre sid e r . T id ligere var det sådan, at de yngste a f os - som kun havde boet i huset i o tte år - ikke havde så meget med de ældre at gøre; v i var mest på h ils en med hinanden. Men nu gik den ældre dame a llig e v e l ned t i l de yngre og spurgte, om de havde læst ar tik len . Næh, det havde de ikke - fak tisk måtte de ud og p i l l e bladet op a f skraldespanden. VI BEGYNDER SÅ SMÅT AT FORSTÅ Yi_I§ger_det_første_skridt T il det a f t a lt e møde kom v i 10-15 stykker fra huset, og udfaldet b lev , at v i b e slu tted e, at højhuset og de mange b ile r , som e t sådant kontor- og fo r r e t­ ningsbyggeri trækker t i l , var noget der også angik dem på den anden side a f ga­ den - også dem på den anden side af gaden i karreens modsatte ende. Vi b e slu t­ tede derfor at in v ite r e a lle i huset og naboejendommene t i l e t møde på skolen, hvor v i så kunne lave e t protestbrev og siden samle underskrifter på det. Det b lev t i l , at v i gik rundt og snakkede med nogle f le r e , og e t par dage e f te r gik tre a f os hen t i l Thorsgade for at høre, hvor meget de, der havde la ­ vet b ladet, eg en tlig v id s te . Det b lev t i l en a fta le om e t møde to dage senere. Røde Rose-menneskerne havde hørt om byggeplanerne gennem en bekendt, der havde hørt om dem på e t værtshus. Noget så lø s t turde de s e lv fø lg e lig ikke sk r i­ ve om; så en a f dem var gået op i b o ligm in iste r ie t, hvor ryg tet sagde, at sagen lå , og havde bedt om at se p rojek tet. Det var derfra deres oplysninger i bladet stammede. De havde ikke hørt noget om, at vores hus sku lle riv e s ned.

se e v t. b ila g n r .4, s . 358