S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

80

Vores erfaringer med fællesmøder er desuden, at man skal være omhyggelig med ikke at indkalde til møde, før der er tilstrækkeligt væsentligt stof at frem­ lægge og diskutere. Ellers taber man mødet på gulvet, beboerne gider ikke komme igen, og ved deres kontakt til andre beboere rækker effekten måske videre og afholder endnu flere fra at møde op. Det er vores hensigt at få så mange som muligt til at gå til fællesmø­ derne for at udnytte de fordele, den direkte kontakt giver, til at udvikle ar­ bejdet, og for at få så mange som muligt med i diskussioner og beslutninger, der tages på fællesmøderne. Men beboernes deltagelse i fællesmøderne afhænger jo bare også af forhold, som vi ikke har nogen indflydelse på, nemlig folks ma­ terielle muligheder for at deltage. Folk på skiftehold/aftenarbejde kan ikke komme til møde kl. 19.30, og fra familier med børn kan kun den ene komme - og det under forudsætning af, at den anden kan og vil passe børnene. Enlige med børn har endnu ringere muligheder for at deltage. For alligevel at give de mennesker mulighed for at deltage i sagen på en mere direkte måde skal vi måske forsøge at udbygge en anden kommunikations-form: plancheudsti 1 1 ing. Denne kommunikationsform har vi kun nået at benytte os af en enkelt gang (nummer 2 blev aflyst, da afstemningen gav et nej til gårdsanering). Den gennem­ førte plancheudstilling blev ingen succes, men det er meget sandsynligt, at det vil vise sig at være en god måde at holde kontakten med resten af beboerne i gang på, fordi den kan være en opfordring til og mulighed for at diskutere pro­ blemerne med andre beboere. På den måde kan de fra gruppen, der står ved plan­ cherne også besvare spørgsmål og tage mod kritik af vores arbejde og forslag til, hvad der skal gøres ved problemerne. Hvis de fra gruppen, som står ved plancherne opsamler, hvad der kommer af kommentarer og forslag på plancheudstil­ lingen, og tager det med på fællesmødet, kan der så diskuteres og evt. træffes beslutninger bl.a. på baggrund af det, der kom frem på plancheudstillingen. Det vigtigste formål med en sådan plancheudstilling er med andre ord ikke så meget at vise flotte plancher som at etablere et diskussionssted, hvor gårdsanerings­ spørgsmålet kan komme op at vende. Vi har brugt at skrive løb'esedler til karreen som et middel til at videre­ bringe vores begrundelse for gårdsanering til alle beboerne, og til at holde alle underrettet om sagens gang, så at folk kunne have bedre forudsætninger for at tage beslutninger på fællesmøderne. Den skriftlige kontakt har bestået i: a. løbesedler, hvor vi fortæller, hvad en gårdsanering er for noget, og hvad en gårdsanering kommer til at betyde for vores gård. b. indkaldelser til fællesmøder med referat af diskussioner og beslutninger fra sidste fællesmøde, referat af hvad der ellers er sket siden sidst (f.eks. møde med kommunen) og ned en dagsorden for det nye møde. c. løbesedler med vores svar på de skrivelser mod gårdsanering, som andre be­ boere har delt rundt. 2 . PIancheudsti 1 1 ing 3. Løbesedler