S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

12 Hvad de udendørs udfoldelsesmuligheder angik v i s t e de s ig at være en d el an­ derledes end v i havde ventet: Lejlighederne fo rd e lte s ig på ca. 45 beboelseskarreer. T il dem kan du så tro at der hørte e t lig e s å s to r t antal gårde som v i og de mindre børn i a l t fa ld kunne bruge - men n e j, der var ca. 300 småindhegninger, godt fy ld t med småskure, skarnkasser, og desto mindre indhegningerne b lev , desto større b lev sk ilten e s e lv fø lg e lig om, hvad v i og børnene ikke måtte der. Udenfor karreerne, var de f l e s t e fortove optaget a f b ile r , så der havde bør­ nene h e lle r ikke plads t i l at lege o rd en tlig . Det var dengang sta ten endnu ikke havde taget de 70 m ill. kr. tilb a g e , som den havde s t i l l e t t i l kommunens råd ig­ hed for b l.a . gårdrydninger, ford i kommunen ikke brugte a f dem. Af legepladser havde v i kun een t i l vores 3.126 børn og unge. Den b lev fo r ­ t r in s v is brugt a f de nærmestboende: Afstanden t i l den, og det at børnene skal krydse f le r e v e je for at komme derhen sik red e, a t den ikke b lev brugt a f andre, hvis de ikke b lev fu lg t . Derfor b liv e r den også udnyttet a f e t par a f den slags børnehaver, som nogle velmenende synes er gode nok t i l vores børn - og som er lavet uden legep lads. Beregnet e f te r landsbyggeloven og de normer, der e lle r s regnes med, sku lle vores større børn have mindst 6 sto re legep lad ser, medens de mindre sku lle have mindst 1 større legeplads for hver karré. Hvad e t grønt område angår, hvor v i og de ældre kan opholde o s , og hvor de mindre også kan have godt a f at være undertiden, så findes det ikke. Muligheder­ ne for at komme t i l e t fo r e lig g e r kun for de større børn, da der enten er langt derhen (Fælledparken), e ll e r f le r e stærkt tra fik ered e gader, der skal passeres for at komme t i l nogle mindre, men mere overfy ld te (Hans Tausens Park, Nørre- broparken og Lersøparken). Vores t r a d it io n e lle udfoldelsesmuligheder var såled es yderst begrænsede. Der var ikke mere at råbe hurra for med hensyn t i l kvarterets forsyning med bøme- og ungdoms in s t it u t ioner - børnenes nødvendige ersta tn ing for kvarterets mangler, hjemmenes nødvendige s tø tte : Vi havde to menighedsvuggestuer med tilsammen 51 p ladser. Den o f fe n t lig e norm for hvor mange børn, der sk u lle være plads t i l , var dengang som nu, at der skal være plads t i l hvert 2. barn.Hos os var der im id lertid 764 børn i vug­ gestuealderen, og således kun plads t i l hver 15. Vi havde 2 menighedsbørnehaver med tilsammen 121 p ladser, samt 60 pladser i den ene a f menighedernes 2 udflytterbørnehaver, i a l t 181 p ladser. Den o f f e n t l i ­ ge norm, for hvor mange børn der sk u lle være plads t i l , var dengang som nu, at der sku lle være plads t i l e t sted mellem hvert e l l e r hvert 2. barn. Hos os var der im id lertid 745 børn i børnehavealderen,, og således kun plads t i l hvert 4. barn. Vi havde 1 fritid sh jem og1 fr itid sk lu b med plads t i l henholdsvis 72 og 100 børn. Den o f fe n t lig e norm for hvor mange børn, der sk u lle være plads t i l var dengang som nu, at der sk u lle være en plads t i l hvert 3. barn. Hos os var der im id lertid 1151 børn i 7-14 års alderen, og således kun plads t i l hvert 7. barn. Vi havde en ungdomsklub med plads t i l max. 150 børn. Her var og er der s ta ­ digvæk ingen fa st norm for hvor mange der skal være plads t i l , men det er almin­ d e lig t anerkendt, at hvert 3. er passende. Hos os var der ca. 600 unge og s å le ­ des kun plads t i l hvert 4. barn.