S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

15 så v i kunne fr em stille tingene k la re st m u lig t, og kom t i l at vide lig e meget om dem. Bladenes indhold sku lle hver gang begrænses t i l ét emne. Selvom v i syntes at tingene hang sammen, v i l l e v i behandle f .e k s . børnein stitu tionerne hver for s ig , og lig e s å atom iseret som de b liv e r det i samfundet og loven. Vi sku lle jo skaffe os tingene på loven om børne- og ungdomsforsorgens b e tin g e ls e r , og måtte derfor formere os i grupper, der svarede t i l loven, for at udnytte den. Hvad farerne ved opsp litn ingen angik, s a tte v i d els vores li d t i l emnernes sammen­ hæng fra blad t i l blad, d e ls li d t i l at grupperne nok sku lle komme t i l den samme o p fa tte ls e som v i - at tingene hang sammen og sku lle laves så de både kom t i l at supplere hinanden og kom kvarteret t i l gode - når de havde arbejdet li d t med tingene. Var v i ikke s e lv s ta r te t med at v i l l e lø se e t vuggestueproblem? I hvert blad sku lle emnet behandles udfra dets s o c ia le og h isto r isk e forud­ sætninger, så man kunne se hvad det var man havde for s ig . På samme måde sku lle kvarterets ford ele og mangler bely ses i forhold t i l både lovgivningen og byen som helhed. Herudover sku lle det eksemp lificeres hvordan forældre havde lø s t problemet andre sted er, hvis det var os muligt at finde frem t i l noget sådant. Endelig sk u lle det indeholde e t praktisk fo r sla g t i l hvordan v i sku lle lø se vores problem i fæ llesskab . Teksten sk u lle være kort, men ikke så det udelukkede v ig tig e oplysninger. Vores ønske om at v i sku lle være so lid a r isk e i kvarteret, sku lle udtrykkes ved at v i sku lle t a le om os i kvarteret med e t "vi" og e t "du" der var mening i . Det sku lle understøttes a f at bladene kom t i l at dække e t emneområde, der sand­ syn ligg jorde, at v i kom t i l at supplere hinanden i sted et for at konkurrere, og i a t forbedringerne b lev sammenhængende og r e e lle . Bladets omslag - dets an sig t - sku lle være det samme fra gang t i l gang. Det sku lle kunne genkendes, og medvirke t i l en udbredelse a f erkendelsen a f , at v i både bor og hører sammen i kvarteret. Det fandt v i på at anskueliggøre med et kort over Røde Rose. Da v i opdagede, det gav os mulighed for at fremhæve de s t e ­ ders p lacering v i t a lt e om, samt meget bedre mulighed for at snakke sammen om stederne, så va lg te v i det som vores motiv. Masseproduktionen sku lle k lares på den måde, at v i ude i byen f ik trykt om­ slagene i én farve og i dobbeltoplag, med en ny farve for hvert oplag for varia­ tionens skyld. Af økonomiske grunde sku lle v i trykke tek sten s e lv på en dup li­ kator, som en a f os kunne låne s ig frem t i l . Bladenes fo ldn ing, hæftning og ren­ skæring sku lle også ske ude i byen. Det mente v i hverken at kunne klare pænt nok s e lv , e ll e r overkomme tidsmæssigt. §l§denes_ 2 H?delIDS Bladene sku lle ud t i l a l le kvarterets husstande. Det var mange og v i disku­ terede derfor om v i sku lle springe over hvor gærdet var la v e s t, ved at "betale os fra det" e ll e r ved at "tage s lid d e t selv" , e lle r om v i sku lle "tage anled­ ningen i en nødvendighed". Vi va lg te det sid ste : på den ene side v i l l e det b l i ­ ve dyrt for os at beta le os fra d e t, på den anden side var der ikke så få for­ dele ved at omdele bladene se lv . Vi kunne gøre omdelingen t i l en f e s t l i g b eg i­ venhed og derved skabe opmærksomhed om hvad det var, der skete og dermed in te r ­ esse for bladene. Samtidig kunne v i give os s e lv e t stad ig t fornyet og mere indgående kendskab t i l kvarteret. Ved at omdele dem s e lv håbede v i således på