S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

38

Meningen var god nok, men forståelsen var det ikke og resultatet blev der­ efter. I stedet for at tale om de problemer vi havde med at holde orden i sager­ ne, prøvede vi bare på at få "det mest presserende" til en side, og regnede med at det nok ikke ville tage lang tid, før resten af kvarterets aktive af sig selv kom til at se på fællesaktiviteterne og deres nødvendighed som os. Og hvor­ for spilde tid på præk? Vores historie, initiativgruppens såvel som de øvriges, og altså hele histo­ rien om, hvordan Røde Rose blev til, kan også ses som eksempel på, at vi - al­ mindelige mennesker - er nødt til at deles solidarisk om fællesopgavernes ar­ bejdsbyrder, hvis vi skal have kraft til at overvinde de forhold i samfundet, der med så forbløffende standhaftighed og vedvarende præcision altid medfører at det er de ting vi kommer efter, der bliver udpeget som det der tilfældigvis ikke kan lade sig gøre. SoH^risk_samrbejde_menem_gruppeme_;_en_nødvendighed I den lille bid af vores samlede historie, vi har fortalt, er der allerede utallige eksempler på, hvad solidariteten betyder for en gruppe. Til eksempel på hvad manglende solidaritet i gruppen medfører af elendighed, behøver vi vist kun at erindre om, hvad det kom til at betyde for ligheden i gruppen, at vi blev nødt til at lave skæv arbejdsfordeling, samt til hvad denne siden kom til at betyde for afgangen fra gruppen, for den manglende fuldførelse af arbejdsprogrammet og derigennem for gruppernes arbejde i kvarteret, samt deres muligheder for at kunne koordinere virksomheden. Blandt eksemplerne på hvad solidaritet i gruppen medfører af goder, kan næv­ nes, af vi hver især ydede så meget af det vi kunne, at vi aldrig behøvede at være i tvivl om at det blev gjort. Det medførte, at vi aldrig behøvede at tviv­ le på rigtigheden af og rimeligheden i det, når nogen af os ikke kunne klare det ene eller det andet. Det betød, at vi fik en tryghed i udførelsen af vores arbejder, der medførte at de blev udført langt hen ad vejen og at skilsmisser­ ne ikke medførte skænderier, men støtte til arbejdets videreførelse, så nye kunne komme til og vi blive så mange som vi er blevet. Når det derimod drejer sig om eksempler på, hvad solidariteten mellem grup­ per betyder, for hvad vi kan opnå i og med dem, er vi endnu ikke kommet så langt med vores historie, at der er noget videre at pege på. Da både vores og de følgende historier imidlertid vil blive rige på beviser for, at solidari­ teten mellem grupperne er ligeså nødvendig for os, som den er for os i grup­ perne, så er der ingen grund til at trække noget frem her - men til at komme videre.

"INITIATIVGRUPPEN ER DØD - RØDE ROSE LÆNGE LEVE!"

I forhold til den foregående del af historien kan den følgendeblivekort af to grunde. Den ene er, at gruppens reelle død er nært forestående. Den an­ den er, at vores - de tilbageværende, men af arbejdet adskilte tidligere ini­ tiativgruppemedlemmers - fortsatte virksomhed, i stedse højere grad bliver