S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

146

PS6dagoger_skal_der_også_til Hvad angår de pædagoger, der sk u lle arbejde i in s titu tio n e n , var v i fra be­ gyndelsen in d s t i l l e t på, at v i sk u lle have fa t på dem h u r tig t, så de kunne d e l­ tage i arbejdet med at få in s titu tio n e n . Vi mente, at det var den bedste måde at lægge en god grund for det samarbejde, v i sk u lle have e f te r åbningen. D is­ kussionerne o« indretningen a f in s titu tio n en og om udformningen a f vedtægterne v i l l e have betydning og sik r e os en god d r if t i det d ag lig e. I årenes 10b har v i e r fa r e t, at det ikke er l e t a t komme i kontakt med pæ­ dagogernes sem inarier. Desuden lærer pædagoger så godt som in t e t om i n s t i t u t i ­ on sop rette lser. Deres f o r e s t illin g e r om, hvordan v i kan ind rette os er derfor o fte u r e a lis tis k e . I tid en s løb har v i dog i kortere og længere perioder haft pædagoger med i gruppen. Undertiden har v i været h e lt pædagogløse. Vi havde e t fa s t forsæt om a t lægge en god grund for forældre- pædagog-samarbejdet i vores børnehave. Men det v is t e s ig næsten umuligt a t opnå d e t. En a f grundene er , at pædagogerne er nødt t i l at lade deres d e lta g e ls e i opbygningen a f in stitu tio n en være f r i t i d s ­ arbejde. Det er van sk elig t for dem at være lig e meget engagerede i to t in g , og når det er så u sikk ert, hvornår en in s t itu t io n b liv e r t i l noget, som det v is t e s ig at være hos o s , er det svært for dem at gå ind i arbejdet. Det har g iv e t os mange vanskeligheder. Det er jo f .e k s . nærmest håbløst at nå t i l enighed om de pædagogiske r e tn in g s lin ie r , når pædagogerne s k if te r undervejs frem t i l åbnin­ gen. Da får man så t r a v lt med praktiske t in g , at man ikke kan overkomme også at snakke om principper. Når det var os så magtpåliggende, var det ikke mindst ford i det o f te er svært for pædagogerne at fo r stå vores ønske om in s titu tio n en s sammenhæng med kvarteret - dens betydning for kvarteret som en del a f d ets fy ­ s isk e m iljø . At v i ikke lod os s lå ud a f det v i l fremgå a f det følgende. Selv om v i fand t, at en spejderhytte ikke var sagen, når v i sku lle finde os e t u d fly tte r s te d , gik v i a llig e v e l i gang med at skrive t i l en række sp e jd erle - dere, om de havde noget t i l sa lg e ll e r l e j e . Det kom der ikke noget ud a f - og v i gjorde h e lle r ikke noget for at fø lg e sagen op. Spejderhytten v i l l e være en d å r lig lø sn ing . Man kan jo ikke ind rette s ig o r d en tlig t, når man skal pakke sam­ men hver fredag. Derfor gik v i i s ted e t i gang med at lede i omegnskommunerne. Nu er det jo sådan, at det er hjemkoramunen (for os a lts å København), der b eta ler t i l i n s t i ­ tu tionen , s e lv om den lig g e r i en anden kommune. Når omegnskommunen ikke v i l l e b liv e b e la s te t økonomisk a f vores in s t itu t io n , sk u lle det v e l ikke være så svært at komme igennem. Den p lad s, v i har så li d t a f i byen, havde de jo masser a f derude. Dragør A llerede to måneder e f te r vores gruppes s ta r t - lig e e f te r a t a l le spejder­ hytterne var b lev e t t i l ingenting - fandt v i på at kontakte Gabriel Jensens f e ­ I OMEGNSKONMJNERNE ER DER DA PLADS TIL OS!