S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

72

Vi har nævnt nogle gange, at betingelserne for at løse nogle af de opgaver, der er forbundet med en gårdrydning, er sådan, at kun nogle af os kunne tage sig af dem. Men selv om det har været tilfældet, har vi selv bestemt, hvornår vi skulle holde møder, dvs. vi har kunnet vælge et tidspunkt, hvor de fleste har kunnet komme. Derfor har vi kunnet bruge arbejdsgruppemøder og karrémøder til at træffe beslutning om de retningslinier, arbejdet skulle følge. Vi har fundet, at vigtige og afgørende beslutninger skal tages på karrémøder, mens det løbende arbejde' kan varetages af en mindre gruppe med fastlagte opgaver. Når vi skal vurdere, hvordan de mest aktive i arbejdet fordeler sig med hen­ syn til alder, køn og arbejde, må vi først gøre rede for, hvordan sammensætningen er for hele vores karré. Aldersmæssigt er det sådan, at en ret stor del af os er pensionister (det svarer til brokvartereme i København som sådan), vi er ikke så mange midaldren­ de, men til gengæld er vi efterhånden en hel del yngre, med og uden børn. I arbejdsgruppen har vi fortrinsvis været yngre, men har dog en enkelt pen­ sionist og nogle midaldrende også. Det hænger nok sammen med, at yngre mennesker har flere kræfter, og mindre børn - og derfor et mere påtrængende behov for et sikkert og godt opholdssted for børnene. Vi ældre har lært at affinde os, hvis vi da ikke er så heldige at have en kolonihave eller en campingvogn. I gruppen har vi allesammen udearbejde, og vi er nogenlunde lige mange af hvert køn. Vi har mange forskellige slags arbejde - og det er en fordel, fordi vi så har mange muligheder for at hjælpe hinanden: tilsammen kan vi næsten alt det, der er brug for: En ved noget om paragraffer, én har adgang til en foto­ kopimaskine, én er god til maskinskrivning, én kan snedkerere, én ved noget om regnskab osv. osv.