S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

8 5

I den fortsatte debat som den ses i Nørrebro Avis og i løbesedler blev de praktiske (funktionelle) problemer derefter ikke længere brugt som argument mod gårdsanering. I stedet blev den økonomiske side af sagen brugt imod gårdsanering og desuden noget, som ikke er et argument mod gårdsanering, men snarere et ar­ gument mod os, som var aktive i gårdsaneringsarbejdet. I indlæg fra modstandere af gårdsanering blev det bl.a. mistænkeliggjort, at vi er unge: "De unge vil indføre nye skikke og gør nar af os ældre, som vil passe os selv". I en løbe­ seddel omtales vi som "aktivister", hvilket nok ikke skal forstås som positivt. Det er også blevet antydet, at vi (og Røde Rose) drager økonomisk og beskæf­ tigelsesmæssig fordel af vores indsats. Endelig er det blevet sagt, at vi var studerende (godt halvdelen af gruppen er studerende) og at modstanden vist mest kom fra arbejdere, sådan at forholdet mellem arbejdere og studerende blev sat op som et modsætningsforhold, selv om begge har samme interesse i at få forbedret sine gårde og dermed boligforhold uden større huslejeforhøjelser. Det tager sig grotesk ud, at det er hos beboerne omkring denne gård, at man skal finde modstand mod gårdsanering, når man tænker på, hvilke vanskeligheder, der tilsyneladende venter os i det videre arbejde for gårdsanering - i konfron­ tationen med kommunen. Det er i denne forbindelse trist at bemærke, at de ihærdigste modstandere er formændene for andeIsboligforeningeme, og at man samtidig kan bemærke, at to af de tre andelsboligforeninger selv har fikset deres egne små gårde op med maling, nye skure, borde og bænke, legeredskaber m.m. (de har altså allerede ofret penge på forbedringer) og at det synes at være deres egentlige motiv til at gå så voldsomt imod gårdsanering? D e n _ m å d e _ v i_ h a r _ a r b e jd e t_ p å _ i_ g r u p p e n _ iin te r n t} Det kræver ikke alene rigtige arbejdsmetoder i gruppen, men også en vis mængde kræfter at gøre sådan et stykke arbejde, som skal til for at få saneret en gård på den måde, vi ønsker (direkte demokratisk proces). De kræfter, vi rådede over, og måden vi brugte dem, skal bedømmes ud fra antallet af aktive medlemmer, og den indsats, de er i stand til at yde. Vi har trods udskiftninger hele tiden været ca. 15 mere eller mindre aktive personer i gruppen, og de fleste af os er mellem 20 og 30. De enkeltes aktivi­ tet hænger stærkt sammen med de materielle muligheder, de har for at deltage i arbejdet. Det er meget tydeligt, at de medlemmer, der er studerende (nu 8 af de 15) lettere kan tage sig tid end de, der har erhvervsarbejde. Desuden havde ingen af de studerende børn i denne periode, mens 5 ud af 7 af de ikke-stude- rende medlemmer havde små bøm, og derfor var de studerendes muligheder for at gøre et stykke arbejde igen bedre end de andres, og det var derfor dem, der var de mest aktive. Arbejdsindsatsen fordelte sig til en vis grad skævt på erhvervsarbejdende/ studerende, men en større skævhed ligger i det forhold, at 2-3 medlemmer i grup­ pen har udført langt størsteparten af arbejdet og ledet udviklingen. Derme skæv­ hed bunder i gruppens struktur, dvs. ledelses- og arbejdsform.

se evt. bilag nr.5, s.381

se evt. bilag nr. 6 , s.381 se evt. bilag nr.7, s.381

se s.57