S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

13 A lt i a l t , ikke noget opløftende b ille d e . Fra kommunalt hold har det været hævdet, at beskrivelsen ikke er korrekt. Det er n a tu r lig v is ikke t ilfæ ld e t , hvad sk u lle v i så med ta llen e ? Det der har lig g e t i angrebene, er ønsket om at forhindre a t der kommer orden i tingen e, at der b liv e r t r u f fe t bestemmelse om hvor mange in s titu tio n sp la d s e r , legep ladser og grønne opholdsarealer, der skal være for hvor mange husstande, og hvor langt der må være t i l dem. Man har da også siden måtte æde det igen , da kommunens eget s t a t i s t is k e kontor kom t i l at Set i forhold t i l det meget ambitiøse mål v i havde sa t o s , kan man ikke sig e det var svært for os at enes om, hvordan v i sku lle gribe sagen an. Det sku lle siden v is e s ig , at det ikke var lig e åbenbart for os allesammen, hvor omfatten­ de det arbejde var, som v i påtog os. Men gennem h ele den planlægningsperiode v i gennemlevede det e fte r å r , var det k la r t for o s, at v i sku lle være meget fornuf­ t ig e med os s e lv , hvis v i sku lle have nogen mulighed for at gennemføre vores forehavende. Det medførte, at v i brugte megen t id på a t planlægge og kompromis- sere. Der var mange hensyn at tage. Vores mål var s to r t syntes v i , men v i var få , og den t id v i hver for s ig rådede over, var lig e s å begrænset som vores økonomiske muligheder. Spørgsmålet om hvordan v i bedst sk u lle gribe det h ele an tog t id . Der var jo mange muligheder. Skulle v i f .e k s . sætte en annonce i den lokale a v is , og indbyde t i l s to r t møde for a l le kvarterets indbyggere - e ll e r var det f .e k s . bedre at ringe på hos naboen, for at høre hvad han e ll e r hun mente om det hele? D isse diskussioner skal v i ikke bruge t id på nu. Her skal det b lo t nævnes, at v i ikke v i l l e føre os s e lv bag ly s e t med l e t t e løsn inger. Vi v i l l e ikke sp ild e kræfterne og dermed vores mulighed for at finde sammen med resten a f kvarteret, vores eneste mulighed for at få sty r på tingene og ordnede forhold. Det væsent­ lig e e r , hvad v i endte med at vedtage som den bedste arbejdsplan for o s , under de daværende forhold. Vi gjorde os ingen illu s io n om, at v i kunne samles allesammen, s e lv om v i havde mange fæ lle s in te r e ss e r . Hvorfor sku lle v i kunne det hos o s, som hverken var lykkedes for andre tvæ rpo litisk e bevægelser e ll e r p o litis k e p a r tie r . Men v i v i l l e være mange, og regnede med at det kunne lykkes for os at samles i kvarte­ r e t , hvis v i begyndte med at samles i grupper om fæ lle s in te r e s s e r . De tin g v i stod for v i l l e Aære t i l glæde for a l le i kvarteret. Hvis v i begyndte med at sam­ le s om dem, og samarbejdede på tA/ærs a f dem i den udstrækning v i kunne hjælpe hinanden, så mente v i at tingene nok sku lle komme t i l a t hænge sammen - forbed­ re a l le forholdene hos o s , og sm itte a f så andre kom igang med at gøre det sam­ me e ll e r noget lignende hos s ig , i resten a f kommunens kvarterer. Vi sku lle a lts å begynde med at definere os og vores kvarter i forhold t i l de andre kvarterer i KøbenhaAm. Vi måtte have e t naAm. Der gik en rum t id , inden v i fandt på det - og da det skete var det nærmest ved en tilfæ ld igh ed . Vi var bekræfte rigtigheden . M§Dge_interessefæller_;_men_hvordan_slaille_vi_samles? VI LAVER DELMÅL, VÆLGER MIDLER OG METODER - LAVER ARBEJDSPROGRAM

se e v t. b ila g n r .8, s . 434