S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

142 gen færdig s t i l l e i nogle måneder t i l slu tningen a f oktober 1971, hvor v i f ik tek sten g jo rt færdig. I løb et a f de næste fem måneder sendte v i 20 ansøgninger a fsted og f ik f ir e a fsla g samt e t p o s it iv t svar. Så var an søgn ingsfristerne på de le g a te r , v i havde udvalgt, udløbne, og derfor holdt v i op med at søge i den omgang og kunne kon­ centrere os om arbejdet med a t finde e t sted a t være, mens afslagene indløb. Hen i oktober 1972 genoptog v i ansøgningsvirksomheden. På det tidspunkt men t e v i , at v i stod bedre, fo rd i v i havde været i gang fø r . Ud over erfaringerne med udformningen a f ansøgningen troede v i også, v i kunne få ford el a f at være "gamle bekendte" - og a lt s å kunne dokumentere, a t v i ikke bare var nogle døgn­ f lu e r . Den gamle ansøgning b lev v idereudv ik let t i l tre va rian ter. En t i l ny l e ­ g a ter , en t i l dem, der havde h ju lpet o s, og en t i l dem, der havde g iv e t os a f ­ sla g a f den ene e ll e r anden grund. Samtidig med at v i begyndte a t kigge i legathåndbogen, snakkede v i o sse om de andre finansieringsmuligheder. Folk, der har jord og bygninger, kan jo låne penge på dem. Nogen i kommunen havde ganske v i s t sa g t, a t det ikke kunne lade s ig gøre med pav illonbyggeri. Men det v i l l e v i ikke uden videre godkende. Derfor henvendte v i os t i l en k red itforen ing, hvor v i f ik a t v id e , at hvis v i ejede en grund og lavede en tilsk u d sb e r e ttig e t børnehave på den, kunne v i få lån t i l mindst 901 t i l finan sieringen t i l 101 i rente - bare der var t a le om e t pavillonbyggeri på f a s t sokkel. Derfor kunne v i t a le med så meget mere vægt, når v i bad ejendoms­ mæglere om a t finde grunde t i l o s. Samarbejde_med_andre Da v i havde været i gang e t års t id , bad vuggestuegruppen og de andre fo r ­ ældre i Røde Rose os om at være med t i l at bestemme, hvordan deres vedtasgter sku l­ le være. Det sagde v i ja t i l , for vores vedtægter sk u lle jo ikke gerne a d sk ille s ig for meget fra deres t i l s in t id . Det var fak tisk h e lt oplivende at t a le om vores fug l på ta g e t, som om v i a llered e stod med den i hånden - noget konkret havde v i jo endnu ikke opnået. Ind imellem vores fællesmøder brugte v i en d el a f vores gruppemode t i l a t arbejde med problemerne. Det gav en del vanskeligheder, a t de var i fu ld gang og stod i de konkrete problemer med at få in s titu tio n en t i l a t fungere, mens v i endnu kunne t ill a d e os at se på tingene på e t id e a lis ­ t is k grundlag og således holde fa s t ved de id e e lle fordringer. Selv om det gav gnidninger, var det d e j lig t a t være sammen,' og synspunkterne udjævnedes da også d e lv is , så det var fak tisk godt, v i s a tte os sammen om d et. Røde Rose I tog også e t i n i t i a t i v som v i slu tted e op om, da den daværende so c ia lm in ister Eva Gredal planlagde sin e nedskæringer på bøme- og ungdoms i n s t i ­ tutionsområdet. Dengang indbød de t i l e t fællesmøde som medførte, at v i udfor­ mede en p r o te s tsk r iv e ls e , som mange i kvarteret b lev medunderskrivere a f. Vi har også la v e t e t blad sammen med de andre grupper. Det skete i foråret 1972. Vi havde lav et en mægtig klagesag på det tidspunkt og var godt nedkørte. To a f os sk u lle f l y t t e fra kvarteret. De andre grupper trængte også t i l nye kræfter. Derfor b lev v i enige om at lave e t blad i fæ llesskab . Det sk u lle hand­ le om, hvordan situ a tion en var, og om a t der måtte nye kræfter t i l , hvis v i sku l-

se e v t . b ila g n r .5, s .4 o l

se e v t . b ilag n r .31, s . 413