S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

27

Overvældende_t i 1slu tn ing_-_men_vi_kan_ ikke_overkomme_lige_meget Ommandagen hentede e t par a f os nogle blade og løb esed ler, plancherne, askebægerene, k r id t, skrivepapir og sodavand på kontoret, og bragte det t i l skolen. Her samledes de med resten k l. 18.30. Efter a t have fo rd e lt tingene i de k la sser v i havde reserver e t, brugte v i tid en t i l mødet sku lle løbe a f stabe­ len , med at repetere de a f ta le r , v i havde lavet og træ ffe de s id s t e . Vi blev mange på gårdrydningsmødeme. Udover os s e lv , 32 på det fø r ste og 21 på det næste - fra 13 karreer, e t sted mellem 1/3 og 1/4 a f a l le kvarterets karreer. Vi var glade og b lev det i endnu højere grad, da det v is t e s ig at h o l­ de s t ik , at dem, der var kommet t i l mødet var så en ige, at v i kunne holde os t i l sagen og springe d irekte ud i d iskussionen, om hvordan v i kunne skaffe os tingene, så de b lev både gode og kom h u rtig t. Det b lev et problem for os at s k ille s igen. Det er ikke nemt, når man nu er kommet i en stor forsamling der er enig om, hvad der skal gøres, at s k ille s igen , for at sku lle hjem t i l sin egen karré, og s e lv t i l at finde frem t i l l i - getænkende - s e lv t i l at sætte tingene igang. Men der var ingen vej udenom. Det var den gamle h is to r ie om igen. Blev v i sammen kunne v i kun tage os a f karreer­ ne pø om pø - tingene v i l tage meget længere t id , og hvor sku lle v i s ta r te - og v ig tig e r e , hvordan sku lle v i da sikre at det b lev de mennesker, der boede i de fo r sk e llig e karreer, der s e lv bestemte, hvordan forholdene sku lle være hos dem. Ret beset var der kun ét at gøre, at gå hjem og se t i l at der kom skred i tingene. Hvad angik s tø tt e t i l lo v læ se r ie t, løbeseddelskriverier og duplikerin­ gen, stod v i s e lv , kontorets duplikator osv. t i l de andres d isp o sitio n . Inden v i s k ilt e s a f t a lt e s , at .mødernes navne - og a d r e ss e lis te r sku lle sammenskrives og a fle v e r e s, så de der havde været med t i l møderne, og som boede i de samme karreer, kunne finde hinanden igen.