S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

150 re b lev v i rin g et op a f en jou rn a list ved Nørrebro Avis, der gjorde os opmærk­ som på, a t der dagen gør var b lev et vedtaget en u d v a lg sin d stillin g t i l Herste- demes kommunalbestyrelse, der t i l l o d os at lave en udflytterbørnehave på f l e ­ re grunde. Vi skyndte os at ringe t i l kommunen for a t få bekræftet den glade nyhed. Dagen e fte r aflagde v i kommunekontoret et besøg, f ik noglekort og f ik a t v id e , at det drejede s ig om tr e grunde, og a t v i fø r s t v i l l e kunne fa r ig ­ t i g lo v , når fø r s t kommunalbestyrelsen og siden b o ligm in iste r ie t havde godkendt den p lan, der b l.a . t i l l o d os at komme ind. Et par dage senere tog en del a f os ud og så på grundene. Detvar i s lu t ­ ningen a f maj, kirsebærtræerne blomstrede, og solen var ved at gåned. Det var d e j l ig t . Grundene var ikke dem, v i havde peget på, men lå i en sla g s landsby og var endnu i privat e j e . Men de lå der a lts å med store frugthaver, krat og pæne haver. Vi turde ikke gå for tæt på husene. Ejerne kendte formodentlig end­ nu ikke noget t i l byplanvedtægten, og hvis de gjorde d e t, var de nok ikke sær­ l i g t glade. Men v i glædede o s. Især over en a f grundene, et nuværende g a rtn eri, der lå h e lt sk ju lt a f et blomstrende kirsebærhegn. En god måneds t id senere f ik v i - e fte r at have rykket en enkelt gang pr. te le fo n - e t brev, hvori kommunen anv iste os grundene og bekræftede de op lysn in ­ ger, v i a lle r ed e havde få e t mundtligt. Byplanforslaget var indsendt t i l b o lig ­ m in iste r ie t t i l godkendelse. Det v i l l e nok ikke vare så længe, inden der kom svar derfra. Glade og op tim istisk e henvendte v i os igen en fjo r ten dage senere for at spørge t i l sagen. Men nu v i l l e der nok fø r st komme svar fra boligm in i­ s t e r ie t t i l august. Derfor b eslu ttede v i at s y lte sagen t i l e f te r sommerferien. I slutningen a f august tog v i tråden op igen . Da var det im id lertid stad ig u v is t , hvornår kommunen sku lle forhandle med b o ligm in is te r ie t. Vi prøvede på at få e t re fe ra t a f kommunalbestyrelsens møde fra den dag i maj, da de b e s lu t­ tede at a fsæ tte plads t i l os. Det kunne jo være, at v i kunne fremme sagen med en henvendelse t i l b o ligm in is te r ie t. Men v i kunne ikke få r e fe r a te t - møderne b lev optaget på bånd. Midt i september forhørte v i os igen - stad ig ikke noget nyt. På det tidspunkt var v i også optaget a f mange andre ting : Vi hjalp vugge­ stuegruppe II med nogle a f problemerne med op rettelsen a f en a ld er sin teg re­ r e t in s t itu t io n . Skulle t i l en række udflytterbørnehaver for at få sty r på, hvordan de sk u lle ind rettes for at være gode. Vi var så småt begyndt a t tegne på en s k its e t i l en, som v i troede, at v i måske v i l l e f å , søgte e f te r pædago­ ger, e fte r en god base osv. På e t gruppemøde i begyndelsen a f november 1972 var arbejdspresset så s to r t, at v i indså, at v i ikke kunne overkomme at tage os a f de tre grunde på det tidspunkt. Som det v i l fremgå a f den videre h is t o r ie har v i h e lle r ikke nået det siden . Derfor regner v i med, at der nok lig g e r no­ get i Herstedeme og venter på at b liv e fu lg t op, når v i får kræfter t ilo v e r s t i l det igen. Brøndbyerne I slutningen a f november 1971 var v i langt nede. Så langt at v i ringede t i l Brøndbyernes kommune. På det tidspunkt gik der mange rygter om tomme i n s t i t u t i ­ oner i den v e s t lig e omegn, og v i havde derfor få et den tanke, at hvis v i ikke