S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

8 4

på lånet. Hvis vi skal tro kommunen, vil inflationen imidlertid i løbet af de 10 år, som lånet skal afdrages over, indhente værdien af de 15 kr., så at de svarer til udgiften ved drift og vedligeholdelse af gården (som jo fortsat skal betales), i det tilfælde bliver lejerne altså ikke snydt. Vores grund til stadig at mene, at vi skal have en gårdsanering, er, at vi som lejere for en gangs skyld får noget for vores penge, i modsætning til de lejeforhøjelser, der fulgte og følger efter 1966-forliget for eksempel (sidste stigning i marts 74). Vi mener ikke', at vi skal bekæmpe ejernes uretmæssige ret ved til daglig at finde os i gråt og råddent slum; det må ske ad mere virknings­ fulde kanaler som f.eks. gennem lejerforeninger og politiske organisationer og partier. Her kan der tages bedre fat om ondets rod som bl.a. er den private ejendomsret og bolig- og lejelovgivningen, som vi ikke ændrer ved at boykotte en gårdsanering i vores gård. Ud over at vi får en bedre gård, dvs. bedre ude- arealer, får vi også større glasde af hinanden, når vi sammen arbejder for en gårdsanering. 3. Mistillid til kommunen Det er kommet frem som et argument mod gårdsanering, at man ikke kan have tillid til, at kommunens pris på en gårdsanering - 15 kr. pr. husstand pr. må­ ned - holder stik. Det er et argument, som vi kun kan tilbagevise ved at for­ tælle, at kommunen har fået sine tal på baggrund af ca. 20 gårdsaneringer. Dette argument må måske også ses som et påskud for at sige nej, fordi man måske godt kunne acceptere 15 kr., men stadig vil holde fast ved sit nej? 4. Mistillid til os (gårdsaneringsgruppen) Den første protest-løbeseddel, der blev delt ud i december 1972 (anonym) gik foruden på de økonomiske omstændigheder på problemer af praktisk art - hvor­ dan kunne en stor fælles gård etableres, uden at der kommer nogle praktiske pro­ blemer? Disse praktiske spørgsmål prøvede vi at tage stilling til i en løbesed­ del og på beboermøderne.

Imod gårdsanering For gårdsanering Mandag den 30. april kL 19,30 var der Indkaldt til møde 1 Baldersgade 3, og underteg­ nede kom der kl. 19,30. Der var én person foruden mig! Kl. 19,45 blev mødet åbnet, og så var der 20 menneskeT. De tre første talere var imod gårdsa­ nering, og en dame fra Vø- lundsgade mødte med 20 un­ derskrifter fra to opgange, mens en hr. Christensen re­ præsenterede fire opgange, der også var imod. Jeg var opfor­ dret til at møde for en del be­ boere i Vølundsgade, som alle er imod. Skal huslejerne slet ikke have udgifter til pasning af fæheagården — de må da løn­ ne deres viceværter for at pas­ se gårdene. Det opgivne beløb slår sikkert ikke til, for det plejer løse overslag aldrig at gøre, og man ser ofte, at det løber op til det dobbelte. VI er 350 léjere, og hvis 2/5 stemmer imod gårdsanering, bliver det hele kuldkaatet. Det vil sige 140 modstemmer. Agirsgade, Tagensvej, Vø­ lundsgade og Nannasgade — slum, lokum på trappen, pe­ troleumsovne, Intet, varmt vand, små mørke gårde (der er hele 20!). Ja, så er de fleste klar over, at det drejer sig om en ganske almindelig ejendom på Nørre­ bro. Hvad kan der ifølge loven ‘ laves for en billig penge? Sva­ ret bliver: Vores gård! ifølge saneringsloven af 1969. Til dem vil vi gerne sige: Tænk jer om. Prøv at se bort fra jeres egoistiske og snæver­ synede synspunkter. Selv om I har fået nye cykelskure en plasticgynge eller et dejligt sommerhus, så er vi nogle, der hele året må være her.

Giv vore børn en chance far at se lidt græs, for at lege 1 en gård, hvor der er legemulighe­ der. Kort sagt: Giv dem en chance for at vokse op i et miljø, der er menneskeværdigt. Folk i dag stiller mange krav, og de bliver gamle en dag og skal have folkepension. Det skal vore børn betale. Giv dem chancen for at opfylde dette krav. Sig ja til gårdsane­ ring. Når vores gård en dag er færdig, kommer der mennesker ■ 1 i vores gård og møder andre mennesker. De snakker sam­ men og finder ud af, at vi alle kommer hinanden ved. Så er målet nået. Sig ja. Jette Nielsen og Jeeper Holm, Ægirsgade 74, 1.

De fleste voksne ser kun de­ res gårde, når de er nede med skraldespanden eller hænger tøj til tørre. Men hvorfor ikke få en gård, hvor man kan op­ holde sig? Hvor der er græs, bænke, borde og legeredskaber til børnene samt ordnede cy­ kelskurforhold osv. Alt dette kan lade sig gøre for ganske i små penge for den enkelte le­ jer i kraft af den nye sane-1' ringslov. Dette er de fleste be­ boere her da også blevet klar [ over, men der er nogle ganske få, der med næb og klør strit- i ter imod- en sådan sanering. |

Vi ældre må finde sammen. Vi har altid været tilfredse med vore nuværende gårdfor­ hold, og derfor må vi skrive oe på en liste, der siger nej. VI kommer ta Deres dør! De unge vil Indføre nye skikke og gøt nar af os ældre, som vil passe os selv. Lad os sige stop!

Vi fik oplyst, at for halvan­ det år siden ville det have ko­ stet 600.000 kr. med gårdsane­ ringen, og det var blevet 1-800—2.000 kr. til hver lejer at betale over 10 år med 15 kr. om måneden — og efter de 10 år stadig at betale lidt mindre til vedligeholdelse.

Møller Petersen, Vølundsgade 27.