S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

131 konstatere, at v i ikke f ik svar på vores spørgsmål, og at f l e r t a l l e t ikke ønske­ de at sikre en byfornyelse, der h v ile r på hensynet t i l byens borgere. Vi var meget skuffede. Men da v i engang i januar havde opdaget, at en l e j ­ ligh ed , der længe havde stå e t tom i vores hus, nu igen var beboet, og da v i yd erligere havde få e t at v id e , at udvalgsbetænkningen indeholdt en bemærkning om, at vores hus b lev stående, så havde v i fundet ud a f , at det nok passede, og havde derfor b e s lu tt e t , at nu sku lle v i holde den f e s t , v i så længe havde drømt om. Lørdagen e fte r borgerrepræsentationsmødet var der f e s t i Fenrisgadehuset. Vi inv iterede vores venner fra den anden sid e a f gaden, den borgerrepræsentant, der havde h ju lpet os mest, samt hans kone, pigen, der lavede radioudsendelsen, og de "Røde Rose"-mennesker, der havde s t ø t t e t os. E fter a d sk illig e nattemøder, og renden på trapper og telefoneren i næsten e t år, trængte v i t i l at muntre os på anden v i s . Der var ly s i vinduerne og guirlander i lo f t e t . Vi var ca. 20, der d eltog i fe sten . Det begyndte oppe på 4. s a l, v i s p is te middag på 3. s a l, drak kaffe e t tred ie sted og endte siden igen på 4. s a l. Vi holdt t a le r og gav gaver og var enige om, at v i havde få e t et godt sammenhold ud a f at gå a lt det her igennem, og v i v i l l e b liv e ved med at s e s , også når v i ikke var tru e t. Men v i stod jo stad ig tilb ag e med en række ubesvarede spørgsmål. En måneds t id e f te r f ik v i brev fra magistratens 4. a fdeling med en slag s svar på nogle a f vores spørgsmål. Lidt flab e t konstaterede den pågældende embedsmand (på vores spørgsmål om hvilken sikkerhed v i har fo r , at huset b liv e r stående), at det jo så ud t i l , at det b lev stående. Foruden andre bemærkninger var der også en om, at man tænker på at lave en byplanvedtægt for karreen. (Det er sådan en, hvor kommunen bestemmer, hvordan der skal se ud i karreen) - f i n t , når de a llered e havde godkendt tegningerne t i l udbygning a f hele karreen adm inistrativt .' - Endnu en god måneds t id senere f ik v i svar fra b o ligm in iste r ie t, som hav- kommunen at lave en byplanvedtægt. De fo r ta lte også, at en­ hver husejer t i l enhver t id kan rive s i t hus ned, s e lv om der bor andre i det. Og når private husejere river beboelseshuse ned (a ltså når der er t a le om ned­ rivn inger, der ikke b eta les over saneringsloven), så har beboerne ikke krav på at få e t andet sted at bo.' Men i praksis - sagde m in iste r ie t - b liv e r det a lt id g jort t i l en b etin ge lse for t ill a d e ls e t i l nedrivning, at ejeren skaffer le j e r ­ ne en anden le jlig h e d , der er "passende". Hverken sta ten e lle r komnunen har no­ get t ils y n med, om det fak tisk sker, ej h e lle r med, om beboerne får oplysning herom. Siden da er byggeriet langsomt groet op om os - men dog kun t i l 5. s a ls høj­ de. De nye huse skal have deres "gård" på 1. s a l. En sto r betonfirkant på s ø j­ le r med bilparkering nedenunder. Den kan v i så se op på - e ll e r ned på- og v i kan se ind t i l b ilerne. Men hvad med vores gård - den er ikke stor og den kommer t i l at lig g e i parkeringskælderens skygge. Det er v i ikke sa glade for. Situationen er med andre ord ikke b levet bedre. Vi må stad ig stå sammen for at forsvare vores bo­ lig v ilk å r . de .rh e n s t ille t .. NY KAMP

Vase t i l ankermanden

se ev t. b ila g

se e v t. b ila g n r .8 , s . 396