S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

81

Den skriftlige kontakt-form indeholder flere problemer:

Et problem for os har været at skrive på et sprog (dansk), der er letlæse­ ligt» klart og forståeligt for alle og undgå indforståede udtryk (diverse slang­ ord) og fremmedord. Det er jo vores ønske, at folk læser og forstår det, vi sen­ der ud, og derfor må det, vi skriver, ikke være fremmed for dem, der skal læse det. Det har også været et problem for os at finde en balance mellem at forklare alle aspekter af et spørgsmål uddybende, og at undgå at skriverierne bliver så omfattende, at folk ikke gider at give sig i kast med at læse det. En lille detalje, som dog ikke er uden betydning, er, at man kan gøre en løbeseddel overskuelig og lettere at læse ved f.eks. at sørge for at sætte tek­ sten op med god linieafstand mellem afsnittene og ved at lave mange og korte afsnit. Det er en simpel teknisk regel, som vi imidlertid ikke konsekvent har taget hensyn til, når vi har delt noget ud. Det er umuligt at bedømme om det er et uforståeligt sprog, overfladiske og mangelfulde forklaringer på problemerne eller for lange og uoverskuelige løbe­ sedler, der er hovedårsagen til, at folk enten ikke har læst eller ikke har for­ stået, hvad vi har skrevet. Men det er en kendsgerning, at vi på fællesmøderne har måttet sige de samme ting igen og igen, selv om de allerede havde været om­ talt en eller flere gange i vores løbesedler. Fællesmøderne har klart fungeret som kontrol på, hvordan de løbesedler, vi har delt rundt, er blevet forstået eller misforstået, og om de overhovedet er blevet læst. Alle de gentagelser og uddybninger, det har været nødvendigt for os at kom­ me med (at de var nødvendige, er altså til dels vores egen fejl), har gjort, at udviklingen i sagen blev meget langsommelig. Langsommeligheden kan måske i sig selv være årsagen til, at beboerne ikke har læst vores løbesedler. De har hur­ tigt fået den følelse, at der ikke rigtig skete noget, og mistede interessen? Der er en kontakt-mulighed, som vi næsten ikke har gjort brug af (ikke sy­ stematisk), og det er at snakke med naboer og genboere - hvor man nu møder dem: på gaden, i opgangen, hos bageren, i gården. Vi har i stedet brugt vores kræfter på at skrive løbesedler, som bare ikke er blevet læst af alle, bl.a. fordi det er et stykke arbejde at læse. Det er nok meget vigtigt, at man får snakket alle de problemer igennem, der kan være ved gårdsanering, og det er altså noget, vi må se at få rådet bod på i vores videre arbejde, så vi kan få en bedre indsigt i, hvilke problemer der er i forbindelse med gårdsanering i vores gård.

se evt. bilag nr.3, s.380

4. Spørgeskema-undersøgelse

Vi lavede en spørgeskema-undersøgelse, da vi ville undersøge, om der var stemning for en gårdsanering. Selv om det var praktisk umuligt at gennemføre den som andet end en husstands-undersøgeIse gav den dog et rigtigere billede af stemningen hos beboerne end en fællesmøde-beslutning taget af et forholdsvis lille antal fremmødte.