S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

132

m i i ! r 'i i i •- L- I"

H

n " T

-« i 1 muul t

•jLmHM.J

Så i sommeren 1973 skrevv i t i l bygherren og bad om at få adgang t i l den nye "gård", f .e k s . ved hjælp a f en trappe. Samtidig skrev v i t i l kommunen og bad om at v i måtte få fællesskab med den nye "gård", sådan at d e t, de tid lig e r e har sagt om fæ llesanlæg, kanb liv e v ir k e lig g jo r t. I oktober havde v i ikke få e t svar fra nogen a f dem, og så sendte v i en rykker t i l kommunen. Et par dage e fte r b lev v i ring et op a f en sekretær, som ikke kunne finde vores fø r ste brev. H eldigvis havde v i mange kopier liggende, så v i sendte straks en a f sted . Da der igen var gået en måned uden svar, ringede v i igen t i l kommunen. Tænk - de kunne ikke finde sagen.' Den a f o s, der ringede, stod ude i byen i en t e l e ­ fonboks, og det er ikke le t at holde en lang samtale i gang derfra. Men han hav­ de efterhånden så megen erfaring i , hvordan man "ordner" en person i den o f fe n t ­ li g e adm inistration, så han gav ikke op. Først sku lle han opgive husets matrikelnummer, for at den pågældende v i l l e finde ud a f, hvad de havde g jort med vores brev - men det er jo ikke noget, man går og husker på t i l dag lig . Han gav dog ikke op, og lod s ig s t i l l e om fra den ene t i l den anden - stad ig uden r e su lta t. T il s id s t foreslog han, a t man k igge­ de i journalen under spekulantens navn - og sand elig , der lå vores brev - u- behandlet og ubesvaret. Nu er der gået en måned mere uden svar. Det kræver temmelig meget gå-på-mod at b liv e ved med at s lå s på den her måde. Hus- og grundejere og spekulanter har det u lig e nemmere; de har loven på deres sid e . På samme måde, som det ser ud t i l at kommunens adm inistration ikke varetager vores, beboernes, in te r e sse r i synderlig grad, ser det e fte r vores erfaring ud t i l , at de fo lk eva lg te h e lle r ikke gør d et. De gider i v id t omfang ikke en gang så meget som bekræfte, at de har modtaget en henvendelse. Det pæneste v i kan sig e om det e r , at det ikke er sæ rlig t h ø f lig t a f dem! De en este , der fak tisk gjorde noget for os var VS og SF - det samme gælder for de lokale partifo ren in ­ ger. o •

se e v t. b ila g n r •9 s 397 se e v t. b ilag n r .lo , s . 397 ’