S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

199

HVAD SKETE SÅ?

De f ø r s t e næsten 2 måneder sk ete der - i n t e t , trod s u t a l l ig e te le fo n o p r in g ­ n in g e r t i l kommunen fo r a t få sagen t i l a t g lid e . Vi prøvede a t få e t møde istan d - a f t a l t e en dato og f i k a tv id e , a t v i v i l l e få nærmere besked i god t i d . - Vi f ik a ld r ig besked , mødet b le v a f l y s t . Sagen f i k ny sagsbehandler og overgik t i l a t være a lm in d elig byggesag. Vi v i l l e få e t brev med fo rk la r in g herpå - det kom a ld r ig . F ø rst i s id s t e h a lvd el a f november kom vores sag op a fsku ffen og b le v sendt t i l de myndigheder, der s k u lle behandle den. Og nu var a rk itek ten igen b le v e t utålmodig. Huset s k u lle lukkes inden v in ­ te r e n , og han v i l l e ikke gå i gang med a t lav e de s p e c ie l l e facadeelem enter t i l in s t it u t io n e n uden nogen g a r a n ti. Hele ind retn ingen kunne i ø v r ig t A/ære fe r d ig 3 måneder e f t e r a t godkendelsen var kommet. I kommunen f i k v i a t v id e: "Han kunne jo bare r in g e , h v is han havde nog le problemer". Arbejdet i gruppen kørte i denne t i d næsten i tomgang. Vi kontaktede l ø ­ bende de f o r s k e llig e myndigheder, der behandlede sagen, og var t i l e t møde med kommunens pædagogiske kon su len t. Vi send te nye legatan søgn in g er og fo rb e­ r ed te samarbejdet med de andre foræ ldre t i l børn, der s k u lle op tages i i n s t i ­ tu tio n e n . Vi turde ikke " o ffe n tlig g ø r e" noget om in s titu tio n e n og o p r e tte e - g e n t lig v e n t e li s t e fø r godkendelsen var kommet. Vi kunne bare v en te . I midten a f januar begyndte v i a t rykke k r a f tig t fo r godkendelsen. Vi havde t i d l i g e r e få e t t ils a g n om, a t den v i l l e komme l ig e inden j u l e l l e r l i g e e f t e r n y tå r. Endelig dukkede den så op en uge ind i februar. Og glade var v i . En a r t i ­ k el t i l Nørrebro Avis b le v sendt a f s te d , og på mødet e f t e r o ffe n tlig g ø r e ls e n mødte mange håbefulde foræ ldre op, fo r a t få deres børn sk rev et på v e n t e lis t e n . Vi h o ld t e t møde med a rk itek ten om d e ta lje r i d et v id ere arb ejd e, le g ep la d ­ sen og åbn ingsdato, h v ilk e t han f ø r s t s k u lle snakke med "byggepladsen" om. Og så f i k v i e t brev fr a bygherrens sa g fø r e r , der m eddelte, a t havde han ikke inden 8 dage f^e t "sikkerhed", v i l l e der b liv e in d r e tte t e je r le j lig h e d e r .1 Hvad mon d et betød? Var godkendelsen ham ikke sikkerhed nok? Åbenbart ikk e. På e t møde med ham, hvor v i også d isku tered e le jek on tr a k t og lig n en d e , f a s t s lo g han, a t s e lv om det er kommunal p r a k s is , a t en g iv en godken­ d e ls e automatisk b e tyd er, a t der g iv e s d r if t s t ils k u d t i l h u s le je n , v i l l e han have d et s k r i f t l i g t fra kommunen. Vi havde fr a a rk itek ten fa e t o p ly s t, a t in d r e t­ ningen kunne være færdig 1. j u l i og leg ep lad sen fø r s t engang t i l næste a r . Fra 2 , j u l i v i l l e bygherren (ved sagføreren ) sa have sikkerhed fo r a t h u sle je n b le v b e t a lt . Men var i ø v r ig t meget v i l l i g t i l en n e d sæ tte ls e , da leg ep lad sen ikke v i l l e være færdig. D ette s k u lle v i nu t i l kommunen med og forhandle om sammen med d r iftsb u d g e t personalenorm ering, børnenormering og en abningsform der ta g er hensyn t i l , a t v i ingen leg ep la d s v i l have i begyndelsen. Saledes v i l v i gerne abne med e t min­ dre a n ta l børn men med fu ld t p erson a le .

se e v t . b ila g n r .5 , s . 427