S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

202 A n ta lle t a f " a k tiv e” har derimod været nogenlunde f a s t (1 0 -1 2 ), men med sk ifte n d e sammensætning, især fo r pædagogernes vedkommende. For a l l e gælder d e t , a t mange p r a k tisk e problemer, udover in t e r e s s e n , har betydn ing fo r den e n k e lte s in d s a ts . Tidnød - a rb e jd e , f a m ilie , s t u d ie r , ek sa ­ miner ska l p a s s e s . Børnepasning - de h e lt små kan ta g e s med t i l møderne (som v i holder i v u g g estu e n ), men med de l i d t s tø r r e går d e t ikke (og så er sp ø rg s­ m ålet om æ g tefæ llen e l l e r en anden g id e r a t være bam evag t hver e n e s te mandag). Noget a f d et v i g t i g s t e , når der kommer e t nyt gruppemedlem, er a t vedkom­ mende b liv e r s a t o r d e n tlig ind i a rb ejd et fr a s ta r te n - både i de ø j e b lik k e lig e opgaver og d e t der er g å et forud . Her har v i nok s v ig t e t i en d e l t i lf æ ld e . Det ta g e r lang t i d a t fo r tæ lle r i g t i g t om, hvad der er fo r e g å e t. Arbejdet og d is k u s ­ sion en er igan g , og må nødvend igvis fo r tsæ tte uden a l t fo r mange a fb r y d e ls e r . D ette har nok måske medført a t en d e l har fo rh o ld t s i g p a s s iv e p .g .a . v a n s k e lig ­ hederne med a t s k a ffe s ig o v e r b lik . E fte r en t i d har de så fo r la d t gruppen un­ der e t e l l e r andet påskud, uden nogen sin d e a t være kommet r i g t i g t ind i den. Pædagogerne Som nævnt har der været s to r u d sk iftn in g a f pædagoger i tid e n s lø b . Det er v o res o p f a t t e ls e , a t l i g e så nødvendige pædagogerne er i d e t d a g lig e a rb ejd e i en i n s t i t u t i o n , l i g e så nødvendige er de ved o p r e tt e ls e n a f d eres egen fr em tid i­ ge a rb e jd sp lad s. Ikke kun hvad d et p r ak tisk e angår, men også hvad angår de r e t ­ n in g s lin ie r - styringsmass s ig e som pædagogiske - der sk a l være gældende. V i regnede med a t hen te s to r hjæ lp hos pædagogerne, da v i s ta r t e d e . V i t r o ­ ede a t d e , der kom l i g e fr a skolebænken, kendte noget t i l i n s t i t u t i o n s o p r e t t e l ­ s e . Det g jorde de fo r så v id t også - men d e t var deres egen i d e a l in s t i t u t i o n . D ette id e a l lå temmelig lan g t fr a de normer og r e t n in g s lin ie r som myndighederne s t i l l e r - og som må overholdes h v is p r is e n fo r en in s tit u t io n s p la d s ikke sk a l b liv e svim lende meget h ø jere end den a lle r e d e e r . Et andet problem var a t hverken foræ ldre e l l e r pædagoger v id s t e meget om in teg r e red e i n s t it u t io n e r . Pædagogerne, der a l l e var uddannede som t r a d it i o n e l ­ l e børnehavepædagoger, var n a tu r lig t u s ik r e o v erfo r d et a t s k u lle have spædbørn med i grupperne. Som t i d l i g e r e om ta lt, nåede v i frem t i l e t r e s u lt a t der g iv e r a l l e mulighed fo r a t lære hen ad v e je n . Konklusionen må a lt s å b l i v e , a t pædagogernes uddannelse på d e tt e punkt er fo r d å r lig . S e lv om de kom som "eksperter" v i s t e d et s i g , a t v i måtte lære d et meste sammen. Vi mener dog, a t v i er kommet t i l e t a c c e p ta b e lt r e s u lt a t . Gruppearbejdet var i s ta r te n præget a f de meget f o r s k e ll i g e fo rv en tn in g er og forudsæ tninger f o lk havde. S elv e p r o je k te t b le v v e l nok g reb et g a lt an, id e t v i begyndte på d e ta ilp lan læ gn in g en inden v i havde g jo r t os k la r t , hvad v i e g e n t lig v i l l e have. Årsagerne h e r t i l var d e ls a t v i a f bygherren og hans a r k ite k t og in g en iø r b le v p r e s s e t t i l h u r tig t a t ta g e s t i l l i n g t i l p r ak tisk e problemer, d e ls en manglende fornemmelse a f , a t en p r in c ip d is k u s s io n var nødvendig. Det var f ø r s t hen ad v e ­ jen d et g ik op fo r o s , a t der var omtrent l i g e så mange f o r s k e llig e meninger om p r o je k te t som der var gruppemedlemmer. 5lyPE