S_Charlottenborg_1933

Indledning. D a C h arlo ttenb org s røde Mure i A a r en e 1672-77 r e jste sig paa K o n ­ gen s n y e T o rv , var d e t e t Sæ rsyn i d e t d a væ r en d e K øb en h a vn . I d en gam le By, der fø r st n y lig h a vd e sp ræ n g t d en æ ldre B e fæ stn in g s snæ vre Baand, laa d et h a lv t m id d ela ld er lig e, u r eg e lm æ ssig t b y g g e d e K øb enh avn s S lo t paa sin v a n d om fly d te B orgholm . H u sen e i d e snæ v r e og krumm e G ad er var o v e r v e je n d e af B in d in g svæ rk og h a v d e e t gamm eldags eller som m an d en gan g sagd e, e t „ g o tisk “ Præg. M ed C h ristian IV ’s sm ukk e B ygn inger, B ø rsen og R o sen b o rg , h a v d e R e ­ næ ssan c en gan sk e v is t h o ld t sit Ind tog i K øb enh avn , tilm ed paa en glan sfu ld M aade; m en d enn e S til m ind er ik k e ret m e g e t om d e t, som m an i Italien forstaar v ed R enæ ssan c e. Paa sin V e j fra S y d til N o r d var S tilen b lev e t b e ty d e lig t om fo rm et; d en bærer ty d e lig e Spor af d en M od stand , d en har m ød t, og b lan d e s m ed E lem en te r, der tilh ø re r M idd ela ld eren . D en n e P ro ces var især fo r eg a a e t i H o lland , som d e n ­ gang ind tog en fø rend e S tilling, ik k e b lo t paa H a n d e len s, m en o g saa paa K un sten s Om raade. B y gn in g ern e har fa a e t en n y D rag t; m en i d eres indre Struktur er de ikk e k la ssisk e , m en n o rd isk e m ed stæ rk e M ind elser om M idd ela ld eren . I C harlo ttenborg find er v i d erim od d en S ymm etri i G rundp lan og Facader, den Ro og K larhed i B y g n in g en s L in jer, som var d en ita lien sk e R enæ ssan ce s Ideal. M en i M e llem tid en var U d v ik lin g e n i syd lig e r e Lande sk r ed et v id e re frem , og R enæ ssa n c en h a v d e a ffø d t en n y S tilart Barokken , m ere sto r sla a e t i P lan læ gn in g og R um ud fo rm ­ ning. D e n Form , hvori v i m od to g d en n y e S til, er d en h o lla n d sk e Barok, un d e rtid en og saa k a ld et h o lland sk K la ssicism e, fo rd i d en har e t m ere ak ad em isk Præg end d en sam tid ig e ita lien sk e Barok , m ed den s m ere p la stisk e F o rm fø lelse, og slu tte r sig nær til R e næ ssa n c e ­ tid en s sto r e T eo r e tik e r e V ig n o la og Pallad io.

I