S_Charlottenborg_1933

Beer« nu maa være kommet til Amsterdam, og at det skal lades med saa mange Mopper som muligt. Resten skal, ifølge et Brev af 23. Marts, sendes med et andet Skib. Gyldenløve skriver atter om Mur- og Tøm­ rersvende; han taler nu dog kun om 3-4 Mursvende; det var aabenbart ikke saa let at finde dygtige Folk, som vilde gøre den lange Rejse. Som Dagløn har han tænkt sig 30 Sols (Sous). Den 30. Marts og 2. April skriver han atter om Mursvendene, som han venter med Utaal- modighed. Et Brev fra G. Worm af 18. Maj melder, at Statuerne er vel an­ komne, men at Træerne, særlig Orangetræerne og Myrterne, har lidt meget, og nogle af dem er ubrugelige. Den 15. Juni skriver Dirichsen, at »Vicekongen« beder Milan at lade 2000 ordinære frislandske Mur­ sten bringe ombord i Fregatten Mercur, og hvis denne er afgaaet, saa i et andet Skib, som Milan skal købe til hans høje Excellence. Det sidste bevarede Brev er fra Dirichsen af 23. Juli gi. Stil (= 2. August). Det handler om, at der skal udbetales Penge til Tømmer­ manden Dirch Cornelis van Ysendichs Kone. Heraf kan man slutte, at de indforskrevne Haandværkere var ankomne. Det fremgaar af Brevene, at baade de fine mørkrøde Facadesten og ordinære Sten blev forskrevne fra Holland. Ifølge en Tradition, der omtales i K. Hansens »Danske Ridderborge« (1832), lod Gylden­ løve ogsaa føre Sten til sit Palæ fra Kalø Slot i Jylland, som han havde faaet Lov til at nedbryde; men i hvilket Omfang dette er sket, og hvor Stenene er anvendt, lader sig ikke paavise. Kun saa meget kan siges med Sikkerhed, at ingen Sten fra Kalø sidder i Fagaderne. Et Vidnesbyrd om, at det var Gyldenløves Agt at fremme sit Byggeforetagende med Kraft, har vi i den Beretning, som Anders Bording i sin versificerede Avis »Den danske Mercurius« giver om Grundstensnedlæggelsen, der ifølge Indskriften paa en af Medaillerne fandt Sted den 3. April 1672.

Paa Kongens store Torv Hr. Gyldenløve figer* At faae sin Bygning op, før Sommeren afviger. Har og den Ære nydt, som skeer ei hver gemeen, At Kongen dertil selv har sat den første Steen. Den ædle Prins Georg* og sin Steen dertil lagde, De store Kongens Mænd og hjulpe til og sagde: Gid Ejermanden her i Glæde, Fred og Roe Vel mangen Dag og Aar lyksaligen maa boe.

* figer = haster med.

* Prins Georg, sædvanlig kaldet Prins Jørgen, var Christian V’s Broder. Han blev i 1683 gift med Prinsesse Anna af England, der i 1702 besteg Tronen som Dronning Anna, medens Prinsen maatte nøjes med Titelen Hertug af Cumberland.

Det var altsaa Meningen at bringe Bygningen under Tag i Løbet af Sommeren. Om det er lykkedes, ved vi ikke;* men selv om det er sket, var der jo uendelig meget Arbejde tilbage, inden saa stort et Palæ kunde blive færdigt. I Juni 1673 maatte Gyldenløve rejse til Norge, og dermed indtraadte der allerede en Standsning i Arbejdet, som vi ser af den samme poetiske Tidende for November 1673:

* Der kan i hvert Fald kun være Tale om Hovedfløjen.

Hans herlige Pallads, hvis Bygning skulde fremmes ved hans Nærværelse, desmidlertid forglemmes.

Gyldenløve kom tilbage i August 1674, men allerede den 19. Sep­ tember maatte han atter rejse til Norge, og næste Aar udbrød Krigen med Sverige, som krævede hans stadige Nærværelse i Norge. Han kunde kun gøre faa og korte Besøg i Danmark, saaledes i November 1676 og i September 1679. Først i November samme Aar vendte han endelig tilbage til København og tog Bolig i sit Palæ. Vi har et andet Vidnesbyrd om den Standsning, der indtraadte som Følge af Krigen, i en Klage, som blev indsendt i Januar 1678 af den foran omtalte hollandske Tømmermand Dirch Cornelis van Ysen- dich.': Han er for 5 V 2 Aar siden forskreven af Gyldenløve for at tømre og arbejde paa dennes Hus paa Kgl. Majestæts Torv; men Krigen for­ hindrede hans Arbejde, og siden fik han kun lidt at gøre, da Tømrer- og Snedkerlavet formente ham at arbejde. Tømrerlavet afgav i den

* O. Nielsen: Københavns Historie og Be* skrivelse V, S. 45-46.

12