S_Charlottenborg_1933

Indgang fra G aard en m ed e t V in d fa n g b agv ed Ind gan g sd ø ren . G u lv e t var næ sten o v era lt lagt m ed B ro sten . D e r sto d en m æ g tig Sk o r sten , »hv is G ew e lb e gaar lan g t o v e r d e t h a lv e K økk en , sta a en d e paa to Stenp iller«. En p rak tisk Ind retn ing var, at der var le d e t V a n d ind i K øk k en e t, h vo r der sto d en O p stan d e r m ed »P om p e R ed sk ab og alt T ilbehør«. MELLEM STE E T A G E V i er herm ed n aa et tilbage til d en sto r e T rapp e i S y d p o r ten og b eg iv e r o s op i Beletagen , hvor R ep ræ sen ta tion slok a le rn e sam t han s h ø je E x c e llen c e s og h en d e s h ø je N a a d e s p r iva te V æ r e lse r fa n d te s. V i gaar, for at fø lg e In v en ta riet, fø r st ind i d en ø stlig e D e l af S y d flø je n og vid ere rund t genn em Ø stflø jen , a ltsaa i m o d sa t R e tn in g af den , som vi fu lg te i S tu eetag en . N aa r ikk e an d e t b em æ rk es, er der B ræ d d e ­ gu lve overa lt. D e to fø r ste V æ re lser er G r ev in d en s F orgem akker, b eg g e m ed G u lv af brune Fliser. I N r. 1 er L o fte t » sle t D øn n ik evæ rk « , a ltsaa glat G ip slo ft. V æ gb etræ k k e t, og saa k a ld e t Om træ kn in g en , sk a l b o r tta g e s; m en T a b e t er ikke stort, da d e t bestaar af gamm elt str ib e t T e r lom te y , her og der i S tykk er. D e r er to n a g e lfa ste Sk ilderier, fo rm o d en tlig D ø rstyk k er . I N r. 2 er der lig e led e s L o ft m ed D ø n n ik e væ rk , og O m ­ trækn ingen , som er af so rt Bay, skal fjern e s. G em a k k e t er stø r re end d et forrige, m ed to V in du esfa g . H erfra komm er man ind i »h end es h ø je N a a d e s e g e t G em ak ud til H augen« (3), hvo r der lig e led e s er G ip s lo ft og V æ g b e træ k af so r t Bay. D e tre Væ r e lse r (1-3) er nu sla a et sammen" og udgør en af A r k i­ tek tu rsko lern e; m en m an ser endnu T r ed e lin g en paa S tuk lo ftet.* Fra H jø rn eg em ak k e t (3) er der Indgang til Ø stflø je n , som d e lv is og saa hører til G r ev in d en s L ejligh ed . N r. 4 b e te g n e s paa V o la n d s P lan som : »die alte Sch lafkamm er«, h v ilk e t v e l næ rm est gaar paa Enk ed ronn in g C h a rlo tte Am a lie s T id ; m en d e t er sa n d sy n lig t, at d e t ogsaa har væ ret G r ev ind e G y ld e n lø v e s S o v eg em ak , sk ø n t In v en ta r ie t ikk e m eld er n o g e t derom . D e r var to V in d u e r til H a v en ; d e to til G aarden var b læ nd ed e. L o fte t var »m ed m a le t D ø n n ik e væ rk , s le tte Streger«; V æ g g en e h a vd e P an el for neden ,* d e rov er en Om træ kn in g , h v is B e sk a ffen h ed ikke ang ives; d erim od b em æ rk es d et, at d en ikk e var n a g elfa st og altsaa v ild e b liv e b o rtta g e t, h v o r e fte r de bare V æ g g e komm er til Syne.* V e d S ov ek amm eret laa to sm aa K ab in ette r (5-6), der var h e lt fo r ­ sk ellig e i U d sty re lse .* D e t lille til G aard en (5) var g an sk e sim p e lt m ed glat G ip slo ft og gamm elt T e r lom te y paa V æ g g en e , som b o rtta g e s. K ab in e tte t til H a v en var d erim od e leg a n t u d sty r e t. L o fte t var m alet, og V æ g g en e h avd e for n ed en P an elvæ rk , m a le t m ed D e v ise r . D ø r e n e var fo rgy ld te, og der var fo rg y ld te L ister om k ring tv e n d e Sk ild erier, som desvæ rre ikke var n a g elfa ste . N r. 4-6 udgør nu e e t Rum , A r k i­ tek te rn e s Forsal (A rk iv ). V i træder nu ind i e t af P a læ ets fo rn em ste Rum , » d e t sto r e Kuppel-G em ak«, paa P lan en k a ld e t »d ie C upp ley« (7).* H er var G u l­ v e t lag t af h v id e M arm orsten e m ed en so r t S ten i M id ten . U d til H a v en var der e t s e k sd e lt V in d u e , i h v is en e D e l der var e t sto r t Sp ejlglas. D e t alm ind elige R ud eg la s var jo paa d en T id ikk e e g n e t til at n y d e U d sig ten igennem . D er var P an el und er V in d u e t og u d en ­ for d e t endnu b eva r ed e T ra lvæ rk m ed G y ld e n lø v e s N a v n e c iffe r .* T il G a a rd sid en er der lig e led e s e t V in d u e , og ud en fo r e t T r a l­ væ rk af Jern lig e som til H av en . M en in g en derm ed m aa jo væ re, at V ind u e rn e sku ld e sid d e i B a lk ond øre, der kund e lu kk es op i g o d t V ejr, som d et og saa nu er T ilfæ ld e t; m en d e t er u sikk ert, om d e t har væ ret sa a led e s in d r e tte t fra fø r st af. F lere V in d u e r en d d isse to har m an ikk e øn sk e t, da B e ly sn in g en til D e ls sk u ld e komm e fra L an tern en i K upp eltaget. O g u d v end ig b le v der paa d en M aad e P lad s til de to N ich e r paa hver Side.* D e t som g jord e K upp elsa len til d e t sk ø n n e ste Rum i P a læ e t og og til en S evæ rd igh ed i D a tid en s K øb enh avn , var d en p rag tfu ld e Stuk- 19

* Nu Nr. 7, 3die Bygningsklasse. * Disse Stuklofter er dog først opsat ved en Ændring i Gyldenløves senere Aar. Oprinde« lig var der Bjælkeloft, i hvert Fald i Nr. 2, se ved Nr. 1 i Mezzaninetagen.

* Dette Panel er delvis bevaret; det er be« malet med Rankeværk ligesom i »det grønne Gemak (S. 20). * Ogsaa et Skilderi (Maleri) over »Skorste« nen« havde Gyldenløve forbeholdt sig, skønt det var nagelfast. * Nr. 4-6 svarer til nuværende Nr. 11, Arki« tekternes Forsal. Over Døren ind til Kuppel« salen er nu opsat et Portræt af Arkitekten Professor Hans J. Holm, malet af Julius Paul« sen. Den udskaarne Ramme er tegnet af Hack Kampmann. * Nu Nr. 12, Akademiraadets Mødesal. * Det omtales ikke i Inventariet, at der var Udgang til en Altan, og den foran (S. 13) omtalte Altan,, der ses paa Jacob Conings Bil« lede, bliver derfor noget tvivlsom. Det er ikke sjældent, at gamle Billeder viser noget, som ikke har været virkelig udført, men kun paa« tænkt. At der i 1736 og senere var en Altan foran Kuppelsalen, er derimod sikkert; men den saa anderledes ud. * De Buster af romerske Kejsere og Kejser« inder, som nu er opstillet i Nicherne, er opsat i 1892. De blev valgt efter forskellige Prøver af Akademiets daværende Direktør, Otto Bache, i Forening med Meldahl. Tidligere har der staaet andre Buster. Busterne forestiller: paa Gaardsiden Antoninus Pius og Marcus Aurelius som ung; paa Havesiden Marcus Aurelius og Plotina (?). De øverste Buster paa begge Sider synes at være moderne. Alle Busterne er Afstøbninger i Zink.