S_Charlottenborg_1933

d ek o r a tio n paa L o ft og V æ g g e . K un L o ftd e k o r a tio n e n er b ev a r et, m en In v en ta r ie t b orger o s for, at o g sa a V æ g g e n e var »rund t m ed lu tter G ip svæ rk « , saa at h e le V æ r e ls e t har str a a le t af S tu k k en s ly s e n d e h v id e Farve. L o fte t er i d en n o g e t m a ssiv e S til, som h e rsk er i S lu t­ n in g en af d e t 17de A a rh u n d r ed e und er In d fly d e ls e af d en p om p ø se D e k o r a tio n sk u n s t i L ou is X I V ’s S lo tte . D o g er der lig e som en D r a g ­ n ing op ad m od L y s e t fra L an tern en , som gør, at L o fte t ik k e v irk er tungt. For n e d e n ser m an en B a lu strad e, h vo rp aa le g em ssto r e F igurer staar eller sidd er ; paa K o r tsid e rn e d e k r ig e rsk e G u d d om m e, M ars og M in erva ; paa L an g sid e rn e S k jo ld h o ld e rn e m ed G y ld e n lø v e s og d e t A ld en b u r g sk e V a a b e n sk jo ld . I H jø rn e rn e H a rn isk er og Faner, bag h v ilk e O lieg r en e rager op , m ed en s A k a n th u svæ rk sly n g e r sig h en o v e r S id e flad ern e . K u p p e lsa len s S tuk væ rk er e n e sta a e n d e her i L and et. D e t næ r­ m e s te S id e s ty k k e er v e l L o fte t i A u d ie n s s a le n paa F red erik sborg . M en F o r sk e llen i S til og M o tiv e r er dog saa sto r, at d e to L o fte r næ pp e kan væ re u d fø r t af d e samm e K un stn ere. D e t er s a a led e s ikk e m u lig t at k n y tte L o fte t til n o g e t b e stem t K un stn ernavn .* E fte r K upp elsa len fø lg e r » d e t grønn e G em ak«,* som o g sa a har væ r e t e t sm uk t u d sty r e t V æ r e lse . E g en tlig er d e t en 3 Fags S tu e; m en da der kun om ta le s to V in d u e r til h v e r S id e, m aa d e t e n e (d e t m id ­ te r ste ? ) h a v e væ r e t b læ n d e t. D e su d e n var d e to V in d u e r m od Gaar- d en lu k k e t m ed »M a ling s-Sk ild erier« , som ik k e fu lg te m ed v e d Sa lget. I de to V in d u e r til H a v en var der S p e jlg la s i d e n e d e r s te Ramm er. I e t af de b læ n d ed e V in d u e r b le v i 1892 d en o p r in d e lig e E g e træ s V in ­ du esramm e m ed b ly in d fa tte d e R ud er g en fu n d e t. D e n b le v m aa lt og teg n e t, m en er sen e re forsvund et.* I L o fte t var der en m a le t P la fon d . I 1907 b le v de m a led e D e k o r a tio n e r p aa P a n e lvæ rk e t a fdæ k k e t. D e lign er d em i N r . 4, m en er end nu fin e r e u d fø rt. A k a n th u svæ r k e t løb er ud i n ø gn e B ø rn e sk ik k e lse r , d er m ø d e s i en øm O m fa v n e lse . R ank evæ rk e t a fb ry d e s paa de stø r r e F y ld in g e r af om v u n d n e K ran se; d e rov er Fuglepar, som næ bb es. M e g e t d e k o r a tiv e er o g sa a D ø r en e , som ikk e b lo t har m a led e D e k o r a tio n e r paa F y ld in g e rn e , m en og saa flank eres af en S lags K a rya tid er, ud sk a a rn e i T ræ . D is s e »h v id e T ræ ­ b illeder«, som de k a ld e s i In v en ta r ie t, er d og ik k e n o g e n o rig in a l O p ­ fin d e lse ; de er k om p o n e r e t e fte r en K am in in d fa tn in g , der er a fb ild e t i V ig n o la s »R ego la d e lle c in q u e o rd in e« , e t n y t E k sem p e l paa, a t d en n e Bog, u d en T v iv l i h o lla n d sk U d g a v e , har væ r e t flittig t b e n y tte t af A rk itek ten . D e t var e t H e ld , at d isse F igurer var n a g e lfa ste . D e svæ r r e g iver In v en ta r ie t ik k e n o g e n O p ly sn in g om K u p p e l­ sa len s og d e t g rønn e G em a k s B e stem m e lse eller Brug. D e k an m a a sk e samm en m ed d e t fø lg e n d e H jø rn e g em a k b e tr a g te s som en S lag s Fæ l­ le sle jlig h e d for d e t høj g r ev e lig e Æ g tep a r . E t la n g t G a lle r i forb ind er, som v i strak s sk a l se, H jø r n e væ r e ls e t m ed H u sh e r r en s p r iv a te V æ r e l­ ser i N o r d flø je n s V e s te n d e . D e t m aa strak s e fte r In d fly tn in g e n i 1679 væ re b le v e t G y ld e n lø v e k lart, at F o rb in d e lsen m e llem han s og h an s H u stru s L e jlig h ed var a ltfo r b e svæ r lig i d e t tr e flø je d e S lo t. M an for- staar derfor god t, at h an har v ille t h a v e Ø s tflø je n b y g g e t i to E tager, saa at der b le v en fu ld k om m en C irk u la tion i B e le ta g en . H v a d m an undrer sig ov e r, er kun d e t, a t d en n e T a n k e ikk e har fu n d e t U d tr y k i en stø rr e E nh ed af Ø s tflø je n s tre D e le . D e r maa, som tid lig e r e om ­ talt, h a v e fo r e lig g e t en æ ld re P lan , h v o r e fte r Ø s tflø je n sk u ld e væ re i e e t S tok væ rk m ed e t fo r h ø je t M id tp arti. I »H jø rn e g em a k k e t v e d S to le n ud til H au g en « (9)* var L o fte t » slet m ed B jæ lk er og B ræ d er m ed K a lk o v e rd ø n n ik e t« . D e r som d e tte ska l fo rstaa s sa a led e s, at B jæ lk e rn e var sy n lig e , har V æ r e ls e t s e t n o g e t gamm eldag s ud. V æ g g e n e var » gan sk e bare og h v id e« . D e r var to d o b b e lte D ø r e ud til »S to len « elle r T ra p p eh u se t, m en in g en V in d u e r til d enn e S ide. L y s e t k om fra de to nu b læ n d ed e V in d u e r m od Ø st, der som sæ d v an lig var d e lt i 6 R amm er m ed b ly in d fa tte d e Sm aaruder. D o g var der af H e n s y n til U d s ig te n o v e r H a v e n to sto r e Ruder af fran sk G las. N r. 10 var T rapp eh u se t.

* Denne Lighed synes at støtte den foran (S. 7) fremsatte Formodning om Stenwinkel som Charlottenborgs Arkitekt. Ved Audiens* salen havde Lambert van Haven den øverste Ledelse; men Udførelsen laa i Stenwinkels Haand. I Chr. V’s »Tage*Register« læses nem* lig følgende: »1681 April ist das neue pråch* tige Audients Gemach zu Friedrichsburg mit Stucator*Arbeit und sonsten durch den Ko* niglichen Baumeister Steenwinckel ausgezie* ret worden.« Smign. Francis Beckett, Frede* riksborgs Historie, S. 184. * Det er mærkeligt, at Gyldenløves Vaaben* skjold ikke var gjort færdigt; det er først sket i vor Tid. Deraf tør man vel slutte, at Loftet endnu har været under Arbejde, da han solgte Palæet. 5 Nu Nr. 13, Malernes Forsal. Over Dørene er nu opsat Portræter af Legatstifterne. * Opmaalingen, som blev udført af Arkitekt Aage Mathiesen, findes i Nationalmuseets Arkiv.

* Nu Nr. 14, Malerskole og Anatomiklasse.

2 0