S_Charlottenborg_1933

væ r en d e T ilsta n d , som stam m er fra K la ssic ism en s T id (C . F. H a n sen ), ser d en n e A n o r d n in g ik k e v id e r e g o d t ud; m en o p r in d e lig h a v d e Sa len e t gan sk e an d e t U d se en d e .* D e r var e t om lø b en d e G a lleri, som m ar­ k e r ed e E ta g e a d sk ille lse n og b id rog m e g e t til at g iv e R umm e t K arak ter af F estsa l. D e t er v is t d e t fø r ste E k sem p e l af d en n e A r t i D anm ark . I d e t fø lg e n d e A a rh u n d r ed e b le v sa ad an n e Sa le a lm in d e lig e paa S lo t­ ten e (C h r istian sb o rg , H ir sch h o lm ). L o fte t var »m ed m a le t P la fo n d ud i P e r sp ek tiv e r« , i alt 15; d era f 3 sto r e i M id ten , 4 h a lv run d e og 8 »k an tig te« i S id ern e. P e r sp ek tiv e rn e var in d fa tte t m ed T ræ lister ; m en om d e m e llem lig g en d e F elter var af T ræ e ller S tuk , om ta le s ikk e. V e d P e r sp ek tiv e r fo r sta a s sæ d v a n lig L and sk ab er eller P ro sp ek te r; m en her er der sn a rere T a le om m y th o - lo g isk e S cen er, der tæ n k e s at fo regaa i L u ften , saa at L o fte t s y n e s g enn em b ru d t af A a b n in g e r (»p ercées« ). F o rb illed e t har væ r e t Le B run s A rb e jd e r i V e r sa ille s og V a u x le V ic om te . M an b e tra a d te Salen g enn em tre D ø r e i d en n o rd lig e E n d evæ g . D e r var n em lig fo ru d en to e n k e lte D ø r e , h v o ra f d en en e fø r te ud til G a n g en (20), en sto r F lø jd ø r i M id ten , og d e ro v e r e t rund t H u l i M uren »til at sæ tte en B u ste udi«. D e n m o d sa tte E n d e væ g var b e ­ h a n d le t paa en and en M aade. D e r var i M id ten lig e o v e r fo r d en d o b ­ b e lte D ø r , » fo r lo ren a fd e lt m ed Bræder, som kan b o r tta g e s for at fo r ­ læ n g e P ro sp ek t« . Salen kund e paa d en M aad e u d v id e s m ed d e t til­ stø d e n d e V æ r e lse (22).* S alen har til hver S id e fem V in d u e sfa g , h v o r a f d e t m id te r ste er en B a lkondør. G en n em d en v e stlig e k omm er m an ud paa A lta n e n , der op r ind e lig var af Træ ; til d en and en S id e k un d e m an k om m e ud paa d en foran om ta lte T ræ trapp e i Gaarden.* V æ g b ek læ d n in g en var ikk e T a p e te r m en T ræ p an eler , in d d e lt v e d P ila stre. D is s e n aa ed e dog ikk e til G u lv e t, m en und er d em var der B ry stp an e l, som fo r tsa tte s ind i V in d u e sn ic h e r n e og var m a le t m ed K rigsarmatur. A f P ila str en e er n o g le R e ste r tilb ag e, som er la g t paa L o ftet. D e t var b lo t B rædder, der var m a le t som P ila stre , u d en U d ­ skæ ring. P a n e le t m e llem P ila str en e var m a let m ed »K rig sfe ston er« . D e s ­ ud en var der paa P illern e o p hæ n g t 8 sto r e Sk ild erier, som b le v b o r t­ taget. D e b lev d og af E n k ed ro n n in g en eller P rin s Carl e r s ta tte d e m ed andre; th i i e t In v en ta rium fra 1736 næ v n e s »8 S k ild e r ier af P o stu re r (F igurb illeder), paa Lærred malet«.* O v e r P ila stren e var der »en sto r H o v e d lis te ud a rb e jd e t« ; h e rm ed m en e s sik k e rt d e t sæ d v a n lig e O v e rvæ rk af A r ch itr a v , F rise og K rans. D e ro v e r k om saa G a lleriet, der paa U n d e r s id e n h a v d e F y ld in g e r , som var m a let m ed K rigsarm atur. Paa G a ller ie t, der var fo r s y n e t m ed sæ d ­ v an lig e D okk eræ k væ rk , var der »h v id e V æ g g e« , a ltsaa b lo t p u d se d e og h v id ted e . D e r var, lig e som nu, fire D ø r e i H jø rn e rn e . G a lle r ie t har jo nem lig og saa d en B e ty d n in g , a t d e t g iv er F o rb in d e lse m e llem d en n ord lige og sy d lig e D e l af M e z zan in e ta g en . N a a r V æ r e lse t N r. 22 ikk e var fo r en e t m ed F e stsa len , tje n te d e t G y ld e n lø v e som A u d ien sg em a k . F e stsa len har i saa Fald væ r e t b rug t som Forgem ak . L o fte t var e t S tu k lo ft m ed F e sto n e r og tre o v a le M a le ­ rier. I V in d u e sfo rd y b n in g e rn e til G a a rd sid en var P a n e le t m a le t m ed F estoner. H jø rn e væ r e lse t N r. 23 k a ld e s »D e r e s M a jtter D r o n n in g e rn e s G e ­ mak«. N a v n e t stamm er fra T id e n før 1685, da D r o n n in g S op h ie Am a lie , G y ld e n lø v e s S tedm od er , endnu le v ed e . N a a r hun og d en r eg e r en d e D ronn in g , C h a rlo tte Am a lie , var b e d t til F e st h o s S ta th o ld e r en , var der a ltsaa re se rv e re t d em e t af P a læ e ts b e d ste V æ r e lse r til A ftræ d e ls e . L o fte t var b ek læ d t m ed Brædder, »for n ed en som en G a lle rie malet,* ud i M id ten en fo r g y ld t Ramm e, h v o r til fire fo r g y ld te L øv er i H jø r ­ nerne«. L o fte t har altsaa væ r e t h væ lv e t i K an tern e m ed en sto r H u l­ k el lig e som i d e t tilsv a r en d e V æ r e lse i N o r d flø je n (18). B a rok k en s T rang til sym m e tr isk A n o rd n in g , s e lv h v o r d en ikk e fa ld er i Ø jn en e , røber sig her. V æ g g en e var b e trukn e m ed m a let Lærred, som do g paa fem S ted er a fb rød e s af sto r e Sk ilderier; m en d em to g Sæ lg eren m ed sig. I V in d u e sfo rd y b n in g e rn e var der Panel, m a le t m ed F eston er.

* Riddersalens Omdannelse under C. F. Han* sen vil blive omtalt senere.

* Ogsaa heri maa man se Indflydelse fra Frankrig; i Slottet Maisons (Lafitte) ved Paris kan man se en større og en mindre Sal forbundne paa samme Maade. * Trappen maa være nedbrudt i Charlotte Amalies eller Prins Carls Ejertid. Den ses ikke paa Planerne fra 1721 (se S. 33).

* De oprindelige Billeder forestillede, efter hvad Tessin meddeler, »die itzigen Souve* rainen in Europa« (R. Josephson: Tessin i Danmark, S. 178). Ogsaa Thura taler i sin »Danske Vitruvius« (S. 55) om Portrætter af »dalevende Potentater«, som om de hang der endnu paa hans Tid, hvilket dog ikke er troligt. Smign. S. 40.

* Der var altsaa malet et Dokkerækværk ligesom det, der ses paa Kuppelsalens Loft, modelleret i Stuk. Ogsaa paa Frederiksberg Slot findes der i flere Værelser Stuklofter med saadanne Gallerier.

2 2