S_Charlottenborg_1933

M ed en s der ikk e er n o g e t tilbage af U d s ty r e t i D ro n n in g e rn e s G em ak , er i d e t fø lg en d e lille V æ r else (24) en mæ rkelig L o ftsd ek o r a ­ tion b evaret. V æ r e lse t ligger sym m etr isk m ed H u sh e rr en s S o v ek am ­ mer i N o r d flø je n og var lig esom d e tte e t S ov evæ r e lse , »S en g ek am ­ m eret næ st v ed D ron n in g e rn es G em ak«. M an kun d e undre sig over, h vad D ronn in g e rn e sku ld e m ed e t Sovekamm er, da de v e l n ok k ø r te h jem til S lo ttet, naar F estern e var forbi; m en her maa m an regne m ed d en foran om ta lte Sk ik at m od tag e V is itte r i e t »P arad e-S enge- kammer«. A lk o v e n sto d i den in d e rste D e l af V æ r e lse t, og der har sikk e rt d erover væ ret en ophæ n g t S engeh imm el, lig e som i G y ld e n ­ lø v e s S ovegem ak . L o fte t b eh ø v ed e a ltsaa ikk e n o g en D e k o r a tio n paa d e tte S ted ; d en nuvæ rend e i Træ ud skaarn e L o ftsb ek læ d n in g , hvori en Ø rn m ed udb red te V in g er er H o v edm o tiv e t, er fø r st o p sa t paa en T id , da V æ r e lse t ikke m ere var Sovegem ak . D e t er, v is tn o k a llered e i G y ld en lø v e s Tid,* b lev e t om d ann e t til e t K ab inet, og A lk o v e n b o r t­ taget. D en s T ilsted evæ r e lse i æ ldre T id fork larer im id le rtid d en uregelm æ ssige K om p o sition af L o ftet. D e n frie D e l af d e tte var i V ir k e ­ ligh ed en r eg elm æ ssig t d elt i to D e le m ed P la fond b illed e r, om g iv n e af en i Træ ud skaaren D ek o ra tion , der bestaar af K ran se og A k a n th u s- ranker. M aleriern e er m eg et m ed tagn e; paa d e t en e sk im te r m an en h v ilen d e k v ind elig Sk ikk else, som drager e t Slør ov e r sig, altsaa » N a t ­ ten«; paa d e t and et en m and lig Figur, sid d en d e eller k ø r end e , fo r ­ m od en tlig Solguden . P an e le t var m a let »å la g ro tte squ e« , a ltsaa paa lign end e M aade som i d e t grønne G em ak ; m en d era f er in te t tilbage. D e n sto r e Sp isesa l (25)* var m eg e t p rak tisk in d r e tte t, sa a led e s at d en efter Behag kunde d e les i to Væ relser, id e t der i M id ten var » tv en d e B ræ d eflyg ler m ed sin B ehør og D ø r fa stg jo r t paa V æ g g en e , til at separere Salen, naar b eh øv es« . D e t er paa d e tte S ted , m an ser G ræ n sen m ellem H o v ed b y g n in g en s T væ r flø j og S id e flø jen , som d e t foran (S. 9) er forklaret, id et M uren er en S ten ty k k e r e i d en D e l, der hører til T væ r flø jen ; og man sku ld e v en te , at der n e to p her var e t g enn em gaaend e T væ rsk illerum ; m en d e t er k a ra k te r istisk for Palæ et, at kun faa Sk illerum er b y g g e t paa d en n e M aade. I d e fle s te er d e t kun de svæ re Skorsten e, der m arkerer In dd elin g en , m ed en s m an ellers n ø jed e s m ed Sk illerum af Brædder. D e t gav en v is B e væ g e ­ ligh ed , som d et v ise r sig baade her og i N o r d flø je n , hvo r d e t lange G alleri var ført igenn em ud en H e n sy n til d en Indd eling , der røber sig saa ty d e lig t i S tu eetag en s P lan og i S k o r sten en e s P lacering. D e tt e Forhold er b le v e t tilslø r e t v ed sen e r e Æ nd ringer. G a lle r ie t b le v sa a ­ led e s a fsk a ffe t allerede i Prins Carls T id . Sp isesa len h avd e B etræk af grøn t G u ld læ der, 6 A le n h ø jt. L o fte t var gan ske sim pelt, »m ed graa Farve sle t an strøgen«. D e r er fire V in ­ duer m od Syd og tre til G aard sid en , m en to af dem var » fo rdæ k te« m ed Brædder og m alede. ØVERSTE ETAGE M e z zan in e tag en om fa tter kun tre F løje, og en R undgang kan d erfor ikk e fin d e S ted , som i B eletagen . S y n sm æ n d en e gaar op ad d en sto r e T rappe i S y d flø jen og saa fø rst ind i de Væ relser, som ligger o v e r »h en ­ d es h ø je N a a d e s trend e G em akker«, og som har fæ lle s N um m e r (1). D e t var i alt fem m ed Brædder a fd e lte Kamre og en G ang. I e t af d isse Rum, nu P er sp ek tivk la sse , er der op sa t e t B jæ lk e lo ft, b em a le t o v e r d e t hele, paa B jæ lker og Brædder, m ed Ranker og andre O rnam en ter, hvori se s G y ld en lø v e s og hans Frues N a v n e træ k , alt i en temm elig prim itiv, ren t haandvæ rk smæ ssig Stil, som s le t ikke er paa H ø jd e m ed Panelerne i B eletagen . L o fte t hører ikk e til der, hv o r d e t nu er; d e t er fun d e t over G ip slo fte t i d et u nd erligg end e Forgem ak N r. 2 i B eletagen . D e t ly k k ed e s at tage L o fte t op fra o v en ud en at b e sk a d ig e G ip slo fte t, og d e t b lev d erefter anbragt i M e zzan in en . L o fte t maa allerede i G y ld en lø v e s T id væ re b le v e t k a sse r e t og tildæ k k e t m ed G ip slo fte t; thi i Inven tariet fra 1699 om ta les D ø n n ik e væ rk paa L o fte t (S. 19). Paa den anden Side af T rapp en var der lig e led e s en Ræ kk e sm aa 23

* I de to inderste Hjørner af Loftet, under Ørnens Vinger, er der to Kartoucher med Navnecifre; men de er meget utydelige. Dog ser det snarest ud til, at det er Gyldenløves og hans Hustrus.

* Nr. 22-25 svarer til nuværende Nr. 2-5, Ar* kitekturskoler.