S_Charlottenborg_1933

vi begynde ved den nye, store Trappe i Vestfløjen. Nr. 17-19 er For­ gemakker, dog saaledes at Hjørneværelset til Torvet benyttes til Spise­ stue, og Nr. 18, Gyldenløves gamle Sovekammer, synes at være Lakaj­ gemak. Vægbetrækkene i disse Værelser, saa vel som i Audiensgemak­ ket (16), de to Kabinetter (13-14) og Soveværelset (12) er alle sammen nye. De gamle tilhørte nemlig, som foran omtalt,* C. A. Piessen og blev ført til Afgang mod hans Kvittering, udstedt 6. Juni 1743 »paa min Hauge udenfor Kiøbenhaun«, d. v. s. Blaagaard, som han havde arvet efter Prinsesse Sophie Hedevig. Kvitteringen omfatter ogsaa en Del Malerier og Møbler. De nye Betræk er fine, naar undtages Spise- gemakket, hvor der var Guldlæder, hvilket ikke var moderne, og La­ kaj gemakket, hvor Betrækket var af rød- og gulstribet tysk Lærred. Forgemakket og Audiensgemakket har vævede Tapeter; i det sidste staar, ligesom i Kronprinsens Audiensgemak, en Baldakin af karmoi­ sinrødt Fløjl. Det store Kabinet (14) er betrukket med karmoisinrødt Damask, hvorfor det ogsaa kaldes det røde Gemak; det lille Kabinet har Betræk af gult, skildret (malet) Taft. I Soveværelset er Betrækket af rødt, blommet Fløjl med Guld i Bunden. Der staar en fransk Seng, som beskrives udførligt, og under den ligger et Tæppe, vævet af den indkaldte franske Tapetmager (tapissier en haute lice) François Leger.* Hans Væveri var før Kronprinsens Indflytning paa Charlottenborg. Kronprinsessens Retirade, det store Værelse i Fløjens Østende, var det eneste Værelse, hvor der var et Guldlæders Betræk fra Sophie Hede­ vigs Tid. I Riddersalen fandtes ingen Møbler, og der nævnes kun et en­ kelt Billede, et Portræt af Frederik IV. Thura fortæller ganske vist i »Hafnia hodierna«, som udkom 1749, at Væggene indtil for nylig var »zirede med 8 Skilderier i Legems Størrelse af de paa den Tid levende største og fornemste Potentater i Europa«;* han nævner endog Navnene: Frederik III, Kejser Leopold, Louis XIV, Carl II af England, Carl X Gustav, Philip IV af Spanien, den russiske Storfyrste (Tsar) Alexius Michailovitsj og den polske Konge Johan Casimir. Man skulde herefter tro, at det var de gamle Portrætter, der havde hængt her i Gyldenløves Tid; men dem havde han forbeholdt sig ved Salget til Charlotte Amalie, og i 1736 hang der i Stedet for dem »Posturer« (Positurer), hvorved menes Figurbilleder af mythologisk eller alle­ gorisk Art. Man faar Mistanke om, at Thura har afskrevet en eller anden litterær Kilde eller fulgt en mundtlig Tradition uden selv at have set Billederne. I Rosen var der et gammelt, vævet uldent Tapet, og Hofmester Juel maatte ligeledes nøjes med gamle Betræk af trykt Lærred med Guld og røde eller blaa Blomster. I Hjørneværelset til Torvet var der dog et saakaldt »Saft-Tapet«. I Frøken Holcks Gemak var der et gam­ melt Betræk af trykt Lærred med Guld og røde Blomster. Frøkenen havde en dobbelt (!) Skakseng* med komplet Omhæng af rødt Taft. I Værelserne i Sydfløjen og Østfløjen var der en Mængde Por­ trætter, som ogsaa nævnes i Inventariet fra 1735 og maa være endnu ældre, da de næsten alle forestillede Charlotte Amalies Slægt i Dan­ mark og Hessen. Nogle af dem var i ovale Rammer; men de fleste var nagelfaste, anvendt som Dørstykker eller over Kaminerne. De nævnes derfor ogsaa senere, efter at Kunstakademiet var flyttet ind paa Charlottenborg, og da de saaledes hører til Slottets faste Inventar i det 18de Aarhundrede, skal de omtales her. I Lakaj gemakket (2) to Portrætter af Fyrsten og Fyrstinden af Anhalt, Dørstykker. I Forgemakket til Haven (4) Prinserne Carl, Chri­ stian og Vilhelm," Christian V’s og Charlotte Amalies Sønner, ligeledes Dørstykker. I Kuppelsalen (9) hang over Dørene fire Portrætter af Prinsen af Orléans" og hans Børn i ovale Rammer, og i det grønne Ge­ mak to Portrætter, ligeledes i ovale Rammer. I Kronprinsessens Retirade (11) var som Dørstykker opsat Portrætter af Frederik IV, Dronning Louise og Sophie Hedevig; over Kaminen et Landskab. I Kronprin­ sessens andre Værelser i Nordfløjen nævnes ingen Malerier. De, som havde hængt der tidligere, tilhørte som sagt Piessen og var afleveret.

* Se S. 37, L. 12 med Noten.

* Prinsessen havde allerede før sin Død givet Piessen en Forskrivning paa »Prinsens Have«, som Ejendommen dengang kaldtes. Piessen ønskede ikke at gøre denne Fordring gæk dende efter Prinsessens Død; men Kong Christian VI nødte ham til at modtage Gas ven. Bygningen havde Skifertag, hvilket gav Anledning til, at den blev kaldt Blaagaard. (Brasch: Vemmetoftes H istorie II, S. 216).

* I Inventariet 1742—44 kaldes han »Monsr. Le Chaire«. Om Leger og hans Tapetvævning se Mario Krohn: Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18. Aarh. I, S. 20.

* Smign. S. 22 L. 35 med Noten. Sagen synes at hænge saaledes sammen, at der endnu da »Dansk Vitruvius« udkom (1746) hang otte store Billeder i Salen; men Thura forveksler de gamle PotentaTBilleder med de i Teksten om talte »Posturer«.

* Ved »Skakseng« forstaas en Seng med Bak dakin over Hovedgærdet i Modsætning til de egentlige Himmelsenge.

* Prinserne Christian (1675-95) og Vilhelm (1687-1705) døde begge i en ung Alder. * Christian V havde paa sin Udenlandsrejse (1662-63) gjort Bekendtskab med Hertug Philip af Orleans, Louis X IV’s Broder (A. P- Tuxen i »Museum« 1892).

4 °

Made with