S_Charlottenborg_1933

lade ham Grunden mod at han byggede et smukt Hus efter en vedlagt Tegning. Forslaget fik en gunstig Modtagelse i Rentekammeret, hvis Chef var Joachim Godske Moltke, en Søn af A. G. Moltke, og den 1. Februar 1779 blev Ansøgningen bevilget mod at Harsdorff betalte 400 Rdl. for de gamle Bygninger.* Æmilius Biehls Datter, den bekendte Forfatterinde Charlotte Do- rothea Biehl, som nødig vilde forlade sit Fædrenehjem, havde for­ gæves søgt at blødgøre J. G. Moltke. Hvorledes Sagen tog sig ud i hendes Øjne, ser man af en Udtalelse i hendes Breve.:: »I 1778 gav jeg en Ansøgning til Godske Moltke om, at Hans Majestæt vilde for­ unde mig Huuset paa min Leve Tiid, saa vilde jeg selv bekoste alle Reparationerne; dette var sikkert bleven mig bevilget, dersom Hars­ dorff ikke havde haft Øye paa det; men han sladrede saa meget om den Vanziir, denne Bygning var Torvet, og den herlige Bygning, der kunde opføres, saa han omsider ved Dronningens Understøttelse be­ kom det, endskiønt min Fader ikke havde fortjent det af ham, at han skulde betage mig den Smule Huusly.« Harsdorffs Hus, som blev opført 1779-80, er egentlig et Dobbelt­ hus. Han ønskede at vise sine Bysbørn baade hvorledes et mindre Borgerhus (Nr. 3) og en mere herskabelig Bolig (Nr. 5) efter hans Mening burde se ud, og han har haft den Glæde at se, at hans Huse blev Mønster for en Mængde gode Huse, der i de følgende Aar blev bygget af Haandværkere, som havde nydt godt af hans Undervisning paa Akademiet. Ved en aandfuld Benyttelse af den Byggelinje, som var givet ved det gamle Vaskehus’s Façade, har han givet hvert af Husene en vis Selvstændighed, samtidig med at de danner et vel sammenstemt Hele. Det store Hjørnested solgte Harsdorff til den kgl. Hofjægermester Grev Rantzow; det mindre Hus beholdt han; men han har aldrig selv boet deri; han blev boende til sin Død i den gode Professorbolig paa Slottet. DEN BOTANISKE HAVE I de samme Aar skete der store Forandringer med 'Haven og Leje­ husene ved Nyhavn. Allerede i 1758 havde Haven mistet en Del af sine Prydelser, idet 18 Blybilleder med deres Fodstykker blev flyttet til Fredensborg.* Endnu blev den dog drevet som en Slags Slotshave, hvorfra Blomster, Meloner og andre Frugter leveredes til Hofholdnin­ gen; men i 1768 blev det ved en Resolution af 12. April bestemt, at Haven skulde bortforpagtes og Orangeriet og Drivhuset med de deri værende Træer og »Gevæxter« saavel som alt andet Inventar i Haven sælges ved Auktion. Slet saa galt gik det dog ikke; Orangeriet blev staaende og delvis ombygget til Sprøjtehus og Konsumptionskontor; men Lejehusene blev efter en Resolution af 17. April 1770 solgt til Nedbrydning med Forpligtelse for Køberne til at bygge grundmurede Huse efter de gældende Byggeregler; og Haven blev bortforpagtet. Den sidste, der havde den i Forpagtning, var Admiral Rømeling (f 1775). I September 1777 blev Haven ved Charlottenborg overdraget til Universitetet som botanisk Have. Den tidligere botaniske Have,* som laa ved Enden af Amaliegade, var nemlig bleven for lille, efter at den Del, der laa mellem Gaden og Havnen, var skaaret fra for at anvendes til Opførelsen af de store Pakhuse, som Harsdorff byggede i 1777 og følgende Aar.* Nu var et stort Væksthus igen nødvendigt, og Kongen overlod derfor »det ved Charlottenborg hidtil værende Sprøjtehus og Consumptions Comptoir« til Universitetet. En Kommission, der var blevet nedsat for at forestaa Indretningen af den nye Have, henvendte sig til Harsdorff om at give Tegning til en Ombygning, hvorved der dels kunde blive Værelser for den botaniske Professor og Bolig for Gartneren, dels Væksthuse for Planter, som har hjemme i varmere Egne. Tegningen og Overslaget blev approberet den 8. Juli 1778 og Ombygningen blev straks sat i Værk.* Man kunde delvis benytte Mu­ rene af Gyldenløves gamle Orangeri; men Bygningen fik dog et ganske andet Lidseende, navnlig til Haven. Væksthusene laa naturligvis til 46

* Om Harsdorffs Bygning, Kongens Nytorv Nr. 3-5, se Fr. Weilbach: A rchitekten C. F. Harsdorff, S. 153-63.

* L. Bobé: Interiører fra Fr. V ’s Hof, S. 229.

* Rentekmr. Resol. 19. Juni 1758 Nr. 882. Thura havde først foreslaaet, at de skulde flyttes til Rosenborg eller Frederiksberg. Han kalder dem »meget smukke Blybilleder«.

27. Væ k sth u set i den botaniske H a ve ved Charlottenborg. Maleri af J. C. Larsen 1845. Johan Hansens Samling. * Se herom H. Hansen: N atu rab og Husholds ningskabinettet paa Charlottenborg (Hist. Meddelelser om København V, S. 181 ff.). * H. Hansen: Den botaniske Have paa Amas lienborg (Hist. Meddelelser om København III, S. 537 ff.).

* Sjæll. Tegneiser 1777, Nr. 615 og 1778, Nr. 441. Rentekmr. Resol. 23. Novbr. 1778, Nr. 162. Københavns Journal pro 1778, Nr. 710.