S_Charlottenborg_1933

Bevillingen gives, præciseres det udtrykkeligt, at Reparationsarbejdet i det hele skal udføres under Akademiets Bestyrelse, altsaa paa den af C. F. Hansen foreslaaede Maade. Det er ogsaa hans Profiler, man gen­ finder paa Dørene i Antiksalen. Det har imidlertid haft sine praktiske Fordele, at Udførelsen skete under Ledelse af Hornbech, idet denne havde Bolig paa Charlottenborg, medens C. F. Hansen boede paa Prin­ sens Palæ. Hornbechs Overslag af 26. Marts 1827 giver god Besked om, hvad der blev udført. I Porten blev der under Loftet indlagt to dobbelte og to enkelte Dragere og derpaa forskallet til Gipsning. Loftet blev glat afpudset, Gesimser trukket og Gipsornamenter opsat; til de sidste var anslaaet 150 Rdl. Væggene i Porten blev glat pudset, til Dels med Rustik. De to gamle Trapper i Porten blev borttaget og to nye opsat paa den Maade som de nu er, indføjet i Sidegangene. To nye Bænke med Konsolfødder blev opstillet i Porten, og der blev lavet en ny sammenstemt Port til Gaarden med Vindue over. Der blev sat en ny Trappe til Nedgang i Kælderen under Eckersbergs Lejlighed syd for Porten. Paa den store Hovedtrappe blev det gamle Tapetloft nedtaget og Lofterne i alle tre Etager beklædt med nyt sammenstemt og af- kelet Panel. De gamle Gesimser blev derefter opslaaet paany. I Antiksalen blev først de gamle Balustrader og Pillebeklædninger nedtaget; ligeledes Loftet med dets Plafondmalerier og forgyldte Li­ ster. Loftet skulde derefter røres og pudses efter den foreviste Teg­ ning, Ornamenterne opsættes og Gesimser trækkes. Det viste sig imid­ lertid, da Loftet var taget ned, at Bjælkerne var sunkne 5-6 Tommer i Midten.* Hornbech blev derfor nødt til at lade 3 Tom. Planker nagle paa Siderne for at styrke Bjælkerne og lægge et nyt Loft ovenpaa det gamle, der var saa maadeligt, at den mindste Regn vilde løbe igennem og beskadige Gipsdækket.* De Ornamenter, som der er Tale om, maa være Rosetterne, som er fastgjort i Loftet, der er malet som et Ka- setteloft. Paa Gallerierne blev der opsat to nye Balustrader, hver 18 Alen lange med 90 Balustre. Der var altsaa nu kun Gallerier paa Salens Endevægge, som ogsaa Billeder fra den følgende Tid viser, og man har Indtryk af, at Gallerierne paa Langsiderne har været nedtaget tid­ ligere. Der blev lavet 92 Alen ny Arkitrav, 18 Tommer høj, med ud­ kelede »Glider« og Blade, og den gamle Arkitrav blev opsat som Ho­ vedgesims. Vinduerne fik nye Chambranler og Rammer til store Ruder. De fire Døre i Salens Endevægge, som hidtil havde været enkelte, blev nu forandret saaledes, at der blev udhugget til større Døre paa den Side, som vender ind imod Salen, og her blev indsat dobbelte Døre med 10 Fyldinger, medens der udvendig blev sat nye enkelte Døre med to Fyldinger. Væggene blev udhugget og pudset. Pudsen glat afslebet. C. F. Hansen blev i Foraaret 1827 som Direktør afløst af Eckers- berg; men det har for denne Sag været uden Betydning, da Overslaget er gjort i Marts, altsaa i Hansens Direktørtid, og Tegningerne forelaa færdige. Af disse er kun en usigneret Tegning til Portrummet bevaret;* men man har adskillige Billeder af Antiksalen fra den nærmest føl­ gende Tid, som viser, hvorledes den nu tog sig ud. En Særstilling ind­ tager et Billede af Arkitekturmaleren Ditlev Mårtens,* som hænger paa Thorvaldsens Museum. Det giver et mere fuldstændigt Billede af Salen end de andre; men det stemmer ikke med, hvad vi ellers ved om dens Omdannelse. Paa Mårtens’ Billede ser man Pilastre med for­ gyldte Kapitæler, og under Loftet er Alexanderfrisen opsat paa en ubegribelig Maade, hældende skraat fremad og dækkende Gesimsen.* Nu maa det tages i Betragtning, at Mårtens i Juli 1825 rejste til Italien og først kom tilbage mange Aar efter, i 1855. Han kan altsaa ikke have set Salen efter Omdannelsen; han har kun hørt noget derom og har maaske villet glæde Thorvaldsen ved at gøre den lidt mere pragtfuld end den virkelig var. Han har desuden maattet arbejde efter sine

31. D itle v Martens: Antiksalen . Thorvaldsens Museum.

* Københavns Kontors Journal 1828, Nr. 931 og 1044. Akademiets Brevarkiv, 1828, VI, 4.

* Salen har som bekendt to Etagers Højde og naar helt op til Loftsetagen. Staten be< talte Ekstraudgiften, 330 Rdl., til Bjælkerne i Antiksalen.

32. Jul. Exner: Et H jørne af Antiksalen. Kunst * museet.

* I Nationalmuseets Arkiv; Tegningen er maaske en Kopi. (Afb. 33). * Hans Ditlev Christian Mårtens, født i Kiel 1795, død smst. 1864.

* Ovenstaaende Billede af Julius Exner viser, at Frisen sad under Cordongesimsen.

5 °

Made with