086571595

8 Tid paa Vesterbrogade. Da saa han paa et af Side- gadehjørnerne en Klynge af Gadens Ungdom, som stod o g drev der — med Hænderne begravede dybt i Bukselommerne. Den Tanke slog da ned i ham, at her var der en Opgave, som Missionen paa Frederiksberg havde ladet ligge, men en Opgave, som man ikke maatte og ikke kunde gaa udenom, naar man først havde faaet Øjnene op for den. Han talte saa med Missionær Ravens, om det ikke kunde lykkes at samle nogle konfirmerede unge i „Bethanien“ . Ravens syntes godt om Tanken, og Dalsgaard begyndte saa straks at tage fat paa Forberedelserne. Dalsgaard havde her truffet det rette. Det er sikkert den Vej, Udviklingen maa gaa — i hvert Fald de fleste Steder. Man begynder med at samle de ganske unge, og jo mere denne Kreds vokser sig fast indadtil, vil der, naar de enkelte bliver ældre, fremvokse en Trang til at danne en ældre Afdeling for at beholde de unge saa længe som muligt under Foreningens. Paavirkning. Og saa maa man huske paa, hvor uendelig vigtig den ganske unge Alder er. Udviklingsalderen er det. De unge har hidtil levet som indestængt, levet i en Andenhaandsverden, hvor Fader og Moder saa at sige tænkte og handlede for dem. De var selv uselvstændige. Men saa kommer Ungdomsalderen, den Alder, i hvilken man som oftest kommer ud i Verden og