086571595

9 skal til at staa paa egne Ben. Og samtidig kommer Ansvaret: de unge skal nu selv være ansvarlige for, hvad de tænker og gør. Alle de Spirer, der hidtil har ligget gemt i Sjælens Dyb, bryder frem, baade onde og gode. Da skal der vælges, hvilke af disse Spirer der skal have Lov til at vokse frem o g bære Frugt, og hvilke der skal trædes ned o g lægges øde. Og de unges senere Liv afhænger af Udfaldet af dette Valg. Det er derfor af allerstørste Betydning, hvilken Paavirkning de ganske unge giver sig ind under, for senere hen, naar Spirerne bliver kraftigere, bliver de ogsaa vanskeligere at bøje og kroge i den Ret­ ning, man da vil have dem i. Det gælder om alle de Spirer, der er i dem, Spirerne til alt det, der skal give deres Liv Indhold — det gælder ogsaa den Spire, der er nedlagt i dem til det evige Liv, den, hvis inderste Ønske og Længsel og Begær det er at komme i Livssamfundet med Kristus. De skal vælge, om de vil leve det rigeste og bedste og sundeste Liv, der er muligt, eller de ikke vil det. Dalsgaard tog saa fat for at begynde et Arbejde blandt de ganske; unge. Det første, der var at gøre, var i en Fart at lade nogle Indbydelser trykke. Smaa firkantede Sedler, som indbød unge Mænd fra 14—17 Aar til Møde hver Mandag Aften. Dagen kom, da der om Aftenen skulde holdes det første Møde i „Kristelig Forening for Ynglinge paa Frederiksberg". Dalsgaard gik ud med sine