086571595

10 Indbydelser og uddelte en 30—40 Stykker til de unge Mænd, han mødte. Kl. 8 om Aftenen skulde Mødet begynde, men paa den Tid var der endnu ikke mødt en eneste ung Mand. Man kan tænke sig, hvor Dalsgaard har siddet o g ventet og lyttet. Et Kvarters Tid efter kom saa de første — for Resten var de ogsaa de sidste. Et Par smaa Fyre var det. Men trods Tilhørerkredsens Lidenhed tog Dalsgaard dog ikke i Betænkning at begynde Ung­ domssagen paa Frederiksberg. Ud fra Guds Ord holdt han en lille Tale til dem, fortalte derefter en Historie og opvartede dem med Te og Brød. Saaledes var Begyndelsen. Og paa lignende Maade blev det ved at gaa i længere Tid. Stadig kun ganske faa unge til Møderne. Kan man undres over, at den Tanke Gang paa Gang trængte sig frem hos Dalsgaard, at det vist ikke kunde nytte noget, at det hele ikke kunde blive til noget, at Arbejdet var forgæves. Godt var det, at Dals­ gaard hver Gang jog Tanken bort og tog fat med nyt Mod, idet han var fuldt forvisset om', at det var Herrens egen Gerning, han stod i, at Gud selv havde betroet ham den, og at han saa blot havde at være tro i den, for at Gud i sin Tid selv kunde frembringe Frugten. Dalsgaard fik vel Lov til at gøre det vanske­ ligste Arbejde. For det er det banebrydende Ar­ bejde jo altid. Ogsaa det, der gaar ud paa at be­ rede Herren Vej. Der skal Taalmodighed til. Man faar saa sjælden dér LoV til at se Frugt. /