086571595

11 Saa kom den strenge Vinter 1892—93 og med den dens to Følgesvende: Arbejdsløshed og Fattig­ dom. Ved Midler fra forskellige Steder rundt om­ kring paa Landet blev der foranstaltet en Bespis­ ning i „Bethanien“ . Derved kom Missionærerne i Forbindelse med en Mængde Mennesker, som ellers aldrig kom1til at høre Guds Ord. Ogsaa de unge Mænds Møder blev derved mere kendte, og nu strømmede Gadens Ungdom til, saa at Mødeantallet ofte steg til op mellem 125 og 150. Gadens fattigste og mest elendige unge var det. Og de fleste Gange var det vel Teen og Brødet, der lokkede. Og ikke saa underligt — der var jo saa mange af dem, der netop trængte til at faa noget — selv om det var lidt — at spise, ja, trængte til at faa Varm|e og Lys med, vante som de var til hjemme at sulte og fryse i den lille, mørke Lejlighed. Som Regel gik Møderne stille og roligt af, og sjældent viste det sig nødvendigt at udvise nogen. Der var en 4—5 af de unge, der søgte — saadan som de nu kunde det — at dæmpe paa de andres Kaadhed. Julefesten 1892 forløb paa den bedste Maade. Man havde kun indbudt de mest alvorlige af de unge, men dog var der c. 40 med. Og der var stor Glæde blandt dem over den vellykkede Fest. Da man saa hen i Begyndelsen af 1893 ophørte med Bespisningerne i „Bethanien“, forsvandt alle de mere urolige Hoveder, og Foreningen beholdt