086571595

14 og Skrigen o g alle Slags Spektakler og Optøjer. Til sidst maatte man bede Gadebetjenten om at pa- trouillere lidt oftere forbi Missionshuset. Det boldt jo saa lidt igen paa Urostifterne. Pastor A s s c h e n f e ld t H a n s e n , der paa den Tid som Missionspræst boede her paa Frederiks­ berg, fortæller saaledes om Ynglingemøderne i Lykkesholms Allé: „De var meget stormfulde. Grimme, fnisende Bemærkninger kunde høres under Ordets Forkyndelse, og naar de unge var bleven vederkvægede og kærligt behandlede baade legem­ ligt og aandeligt, kunde de til Tak skælde og bande udenfor ved Bortgangen. Det var strenge Tider. “ Efterhaanden begyndte mange af dem, der tid­ ligere havde staaet tvivlende overfor Dalsgaards Ar­ bejde og ment, at det var unyttigt, o g derfor ikke selv havde taget Del deri, at faa Øjnene op for, at den Tid og den Kraft, der anvendtes paa de unge, dog ikke var saa spildt endda. Og flere af dem traadte nu til og blev trofaste Arbejdere. Fra Sommeren 1894 blev det en staaende Regel hvert Aar at foranstalte en Skovtur for de unge. Den første gik til Klampenborg o g forløb meget godt, naar man undtager, at det om Aftenen faldt noget besværligt at faa alle de unge med hjem, idet nogle af dem havde mere Lyst til at tage paa Dyre­ havsbakken. Det var nemlig Set. Hansdag. I Slutningen af Aaret 1894 foregik der en For­ andring med Missionsvirksomheden paa Frederiks­ berg, idet den nu blev forlagt til det nyopførte Mis