086571595

21 Tider. Nej — ofte var det Klitgaard, der baade talte og læste op eller holdt Foredrag den samme Aften. Der var ifigen, der var kied af det. Den Maade, Klitgaard talte til de unge paa, greb dem. De ventede som Regel spændt paa hvert Ord, der skulde komme. Særlig vil vel de Aftener mindes, naar Klitgaard fremdrog de store bibelske Skik­ kelser — ofte saa udførligt, at Skildringen af den enkelte tog flere Søndage, altid saa levende og malende, at Personerne næsten blev Kød o g Blod for de unge. Og saa den praktiske Anvendelse deraf. Den vidnede om Klitgaards dybe Forstaaelse af de unge Hjerter — og derfor føltes hans Ord ogsaa som dem, der taltes med Myndighed. Og fik man ikke et Indtryk af Hyggelighed ved at se Klitgaard siddende ved en af Pillerne i Salen, med Armene om Halsen paa de nærmest siddende, mens en større Flok sad eller stod omkring ham — alle i ivrig Samtale med ham ? Eller var der mange, der som han kunde lægge Armen om en ung Mand og spadsere rundt med ham i Salen og saa sam­ tale med ham — jævnt og stille, saa det var en hel Glæde og Lyst for den unge? Ja, den unge følte sig ligefrem beæret derved. Lykkelig den Ungdomsarbejder, der kan tage de unge paa den Maade. Men det maa være natur­ ligt for ham. Der er dem, der prøver derpaa, fordi de mener, at det skal give den unge et stærkere Indtryk af deres Interesse for ham — men saadanne skal lade være dermed. Den unge føler kun Ulyst, ; : i i . ■ ' '