086571595

29 og paa den Maade at faa den unge til at komme i Foreningen igen. 2) At indse, hvor daarlige Red­ skaber vi egentlig er, og at vi derfor særlig maa ruste os, naar vi gaar til den Gerning, og 3) at vi, der tog Gerningen op, selv fik den største Velsig­ nelse/' En anden fortæller følgende Smaatræk: „Jeg mindes en ung Mand, som jeg besøgte Gang efter Gang. Han havde været en flittig Gæst i K. F. U.M., men et eller andet havde taget hans Interesse, og trods gentagne Løfter kom han ikke — og til sidst maatte jeg opgive at faa ham med. — Fra et Hjem, hvor Manden idrak, og Konen — forkuet og for­ græmmet — maatte holde det hele saa nogenlunde gaaende, havde vi ogsaa en ung Mand. Han maatte imidlertid paa Faderens Forlangende paatage sig noget Søndagsarbejde o g kunde derfor ikke komme i Foreningen mere, til Sorg for Moderen, der for­ talte mig det. Jeg kunde følge den unge lidt, og desværre blev hans Rygte ikke saa godt. Jeg troede ham tabt for K. F. U. M., indtil vi en Aften mødtes derhenne, og han blev en temmelig stadig Gæst.— Saa er der Hjem, hvor jeg aldrig naaede længere end til Dørtærskelen. ;Men der er ogsaa Steder, hvor jeg blev modtaget varmt og hjerteligt. Et Sted sagde Forældrene, at de kunde sidde saa rolige derhjemme, naar Sønnen var ude, for de vidstfe, at han var blandt gode Kammerater. Et andet Lys­ punkt — et fattigt Hjem hos en Enke. Hun for­ talte mig, hvor glad hendes Søn var for at komme