086571595

49 ind? har Sagen slaaet an? mon vi kan naa at købe dette eller dette? og alle Ønskesedlens forskellige Punkter passerer Revu. Mens jeg fortæller om Ger­ ningen blandt de unge, vore Forhaåbninger og Er­ faringer, vore Glæder og vore Sorger, falder mit Blik hen paa Kassereren; hans Ansigt ligner et stort Spørgsmaalstegn; jeg kan se, han tænker paa sin Underbalance, o g om han i Aften skal faa den dækket ,og hvor meget der bliver til alt det andet. Efterhaanden glemmer jeg baade Kassereren, Pen­ gene og alle Bekymringerne, jeg mærker, Tilhørerne bliver mere og mere interesserede, som Beretningen, der aflægges, skrider frem. Ynglingesagen saas ud i Hjerterne og finder Jordbund. Jeg skulde senere erfare i rigt Maal, at der skød en trofast Kærlig­ hed op til Foreningen med mange Frugter i denne Kreds. Den blev til stor Gavn for vor Sag baade paa den ene og den anden Maade. Det var ikke den Aften alene, at Kassereren, da vi efter Mødet gik ned ad Ørstedsvej, gned sig i Hænderne med Udraabet: „Halvandet hundrede Kroner det første Kvartal, sikken Hoben Penge!“ Ja, Guds Velsig­ nelse hvilede ogsaa over de jordiske Midler, vi kendte siden ikke til Pengesorger, o g det er en prægtig Ting i Foreningsarbejdet. II. Det er Fest — straalende Fest, saaledes som vi havde det saa ofte. Den store Ynglingeskare er placeret i det ene Hjørne af Salen, Forældrene og 4