086571595

51 Tilhørerne, som Guds Aand kan skabe; jeg føler, at Guds Aand aabnede Hjerterne, at Ordet ikke idene hbs de unge, men Ogsaa hos mange af For­ ældrene fandt Jordbund; jeg følte mig selv i den Stund mægtigt grebet af den herlige Sag: „Ung­ dommen for Kristus". — Efter ^Mødet kom en af Tekomitéens Damer hen til mig og sagde: „Jeg tror, Guds Aand har arbejdet \ Aften til Evigheds Velsignelse for en eller anden af de unge, men hele Tekomitéen har ogsaa været enige om at bede „Gud velsigne dig med sin Aand“, da du skulde tale." D e t er Venner og Medarbejdere, som er Guld værd, havde vi blot mange saadanne! IV. Billederne skifter, jeg standser ved et og kom­ mer til at le lige saa hjerteligt som hin Aften. Juletræet er ved at tændes, Gæsterne samles i Salen i Stuen; de unge samles paa 1. Sal i den store Festsal for at gaa i samlet Procession ned til Juletræet. Alt er forventningsfuld Stilhed. Alle længes efter det Øjeblik, da de unge skal komme med Fanen i Spidsen til Tonerne af Orglet og Jule­ salmen. Pludselig udbryder vor kære o g trofaste Medarbejder i Ungdomsafdelingen H.: „Jeg gaar op for at holde Styr paa dem), at de ikke skal vælte Huset i Ventetiden." Et Øjeblik efter hører Vi det frygteligste Spektakel oppe fra Festsalen. „Hvad er der dog i Vejen ?" udbryder jeg forbavset. „Det er ikke andet end H., der er oppe at holde Styr 4 *