086571595

52 paa Ungdommen!“ udbrød et af Udvalgsmedlem­ merne. At Svaret blev hilst med en rungende Latter­ salve af os alle, behøver jeg. ikke :at fortælle, :-z's V, Skønne og dejlige Minder, men skønnest dog, naar jeg mindes de Gange, jeg senere fik Lov til at træffe unge, som havde lagt deres Haand i Jesu Haand o g tjener ham, men i Glæden kom der en vemodig Tanke: „Hvor er de mange, som vi sam­ lede Søndag efter Søndag, og som forlod os ig en /4 og Tanken vender indad til Selvprøvelse. „Mon vi ogsaa var tro Tjenere og Husholdere ?“ Jeg ser ham endnu for mig. Han var ret vel­ voksen af sine 16 Aar, lidt rødmosset, høflig og venlig, naar man talte med ham, næsten altid frisk og livlig. Desværre kunde denne hans Livlighed slaa over i en for stor Kaadhed, naar han lod sig paavirke for meget af sine Kammerater, der ikke altid opførte sig, som de burde, og som derfor engang blev vist bort ved et Møde i vor Ungdoms­ afdeling. Saa saa man atter et Bevis paa den sørge­ lige Magt, Kammerater kan have over en ung Mand: Naar Kammeraterne skulde gaa, saa vilde han ogsaa gaa — og han gik. , » To unge. A f Alfr. Lorenzen. I.