591175084

Som det laa i Sagens Natur, maatte det Kongelige Bibliothek i Tidens Længde vise sig som en noget fordringsfuld Participant i Eiendomsretten til det Hus, Frederik d. 3die havde bygget 1065—70, og ,i hvilket han havde tildelt det en af de tre Etager. Bog­ samlingens i en stærk Progression tiltagende Omfang har krævet forøget Plads, et Krav, som Husets oprinde­ lige Medbesiddere have maattet vige for. Den første Udvidelse af Eibliothekets Rum opnaaedes ved, at det 07 Fod brede, aabne Rum, der hidtil kun havde været udfyldt med en Mur med Indkjørsel til Tøj­ huset og nogle vedliggende Sinaahuse samt en Løngang af Tømmer mellem Bibliothekshuset og Tøihuset, i Aarene 1781—85 blev bebygget med den saakaldte Harsdorffske Tilbygning. Tøjhusets Hovedlænge gik derved tabt af den Fordel, den havde havt siden Restaurationen efter Branden 1047, at ligge isoleret til alle Sider uden Sam­ menbygning med noget Hus, hvori der var Ildsted. For Fremtiden var den sammenbygget med Bibliotheket og derigjennern med Slottet, Geheimearkivet, Proviant- gaarden og alle Regeringsbygningerne, og det var kun en maadelig Erstatning for den forøgede Brandfare, ei at tale om den nedrevne Jernkammer- og Skure- kammerbygning, at Tøihuset i den underste Etage af den Harsdorffske Tilbygning fik indrømmet foruden sin gamle og eneste praktikable Indkjørsel, et Sprøitehus paa den ene Side af denne og et Lokale paa den anden, der kunde bruges som en Slags Pulterkammer. Isteden- for den opgivne lille Vagtbygning ved Bibliothekshusets vestre Gavl maa det endnu staaende Vagthus ved Enden af den nordre Tøihusgaard opad Hegnsmuren ved Pro- viantgaarden være blevet opført ved samme Tid. Den