591175084

første Slotsbrand 1794 og den anden 1884 godtgjorde, at Faren for Ildsvaade ikke var helt imaginair, uagtet Branden begge Gange begrændscdes til Slottet selv. Efter 1794 blev en lang Sal over den vestlige murede Løngang indrømmet Bibliotheket til dets Udvidelse, og den indre Forbindelse med Slottet herigjennem blev allukket, dog ikke paalideligere, end at d. 3die Okt. 1884 kun et Bindingsværks Skillerum skilte Bibliotheket fra Branden. Mellem Slottet og Geheimearkivet blev der ikke foretaget nogensomhelst Aflukning af Forbindelsen gjennem Kaiicelligangen. 1 Aarene 1824—26 foretoges en Istandsættelse af Bibliothekshusets Tagværk, hvorved bj. a. Kobbertaget ombyttedes med det nuværende af blaa Tegl. Kunst- kammeret jnaatte i den Anledning flytte ud og vendte ikke mere tilbage. Bibliotheket tog hele den Etage, det havde havt, i Besiddelse 1827. 20 Aar derefter var det igjen galt fat med Pladsen. Under Kristian d. 8de var det stærkt paatænkt at udvide Bibliothekets Lokale ved at sætte en ny Etage paa Kristian d. 4des Tøihus ovenover Rustkammersalen; men denne Plan gik heldig­ vis i sin Moder igjen. Omsider 1862 blev der skaffet Bibliotheket den nødvendigste Udvidelse, derved at det fik Raadighed over den underste Etage i dets eget Hus, den, som lige fra dettes Opførelse for benved 200 Aar siden havde tilhørt Artilleriet og i do første 100 Aar været Felttøihus. Dengang den skulde rømmes, tjente den til Opbevaring af Armeens Krigsbeholdning af Seletøi. Selvfølgelig maatte Tøihuset have en Erstatning for dette vigtige Magasin. Den Erstatning, det fik, var i Øieblikket ikke meget tiltalende. Flaaden havde ikke længere Brug for den øverste Etage og Lofterne i Kristian