591175084

uden at det er foregaaet med noget bevidst antikvarisk Formaal for Øie. Først ifølge en kongelig Resolution af 14de Decbr. 1823 dannedes der af saadanne Tøihuset selv tilhørende, ældre og nyere Militairvaaben en egen Samling, der i de faa Aar, den bestod særkilt, be­ nævnedes „Prøvekammeret". Det har heller ikke været nogen egenlig antikvarisk Interesse, der liar bragt de ældre danske Konger lige­ som andre Fyrster lil at danne sig private eller parti­ kulaire Vaabcnsamlinger. Dels har det vel været den æsthctiske Sands for skjønt og kunstfærdigt udført llaandværkerarbeide, dels den vulgaire Interesse for sjældne og kostbare Gjenstande, især naar de ere saa sindrigt udspekulerede og lavede, at de hverken ere eller nogensinde have været til at bruge til nogen Verdsens Ting. Til livad disse Kunstkammerinteresser have tilført de kongelige og fyrstelige Rustkamre, er der saa kommet de Luxusvaaben, som de hinanden følgende Generationer af høitstillcde Personer have brugt til Jagt eller til deres Dragt ved daglige og ved høitidelige Ledigheder eller faaet til Gave af Venner og Klienter uden nogensinde at faa Brug for dem. Den Slags Sager gaa ikke let til­ grunde ved Slid og have derfor havt let ved i Tidernes Løb at hobe sig op ved Slotte og Residenser til for­ holdsvis betydelige Samlinger. Med Overtagelsen af Grevskabet Oldenborg kom Kristian d. 5te i Besiddelse af el saadant fyrsteligt Rust­ kammer af ikke ringe Størrelse, omfattende fornemmelig Sidevaaben og Bøsser, af hvilke nogle vare saa gamle som fra den Tid ved Midten af det 16de Aarhundrede, da man for Alvor begyndte at gjøre Brug af Ildvaaben (il Jagt. Personligt har Kristian d. 5te neppe havt stor 42*