591175084

Banesaar ved en Rigsretsdom, som formente de i Staden bosatte og gifte tydske Kjøbmænd at udgjøre et eget Gilde eller Kompagni *). Men hvorledes er dette Kapitlet tilhørende Kompagnihus blevet til en Arkeligaard, hvor der altsaa har været gjenit et Arkeli, det vil sige et Forraad af Skyts med Lavetter og Tilbehør, ikke blot et Forraad af Rustninger og HaandvaabenV Det er ikke rimeligt, at Kronen, som jo desuden havde et andet Tøihus, mellem 1526 og 1558 har indrettet et Arkelihus, der jo skulde tjene Flaadens Tarv, saa langt fra Havnen. Det maa være en anden Institution end Kronen, der efter 1526 har havt Arkeligaard paa Fiskertorvet; det maa have været Staden Kjøbenhavn. Saalænge Rigets Kjøbstæder maatte udrede Skibe til Orlogsbrug, maatte de jo ogsaa eie Skyts til disses Ud­ rustning, ei at tale om det, de større iblandt dem skulde stille til Kongens Tjeneste i Marken. Man træffer da ogsaa paa Efterretninger om, at selv Byer, som aldrig havde været befæstede, saasom Helsingør og Ribe, endnu efter Midten af det 16de Aarhundrede have ladet støbe Me­ talkanoner2), ligesom man endnu senere i Inventarier for kongelige Slotte enkeltvis kan tinde nævnt Skyts, der var mærket med saadanne aabne Smaakjøbstæders Vaaben som Svendborgs ogVeiles3), der altsaa en Gang maa have afstaaet dem til Kronen, maaske som Afdrag paa den Kjøbstæderne 1566 paalagte Kobberskat. Paa ') Kjbhvn. Dipi., IV, 216 og 290 samt I, 3(>4. '■') Nyt Hist. Tidsskr. I, 145 og 157; Kinch: Ribe Bys Historie fra Reform, til Enevoldsmagtens Indf., 99. 3) Kancelliets Fortegnelse af 1597 over Vaabenforraadene paa Kro­ nens Slotte, under Nyborg; i Geheimeark. Afleveringer fra Kancelliark., Skab 14, Fase. 333.