591175084

bestemte man sig til at supplere det partikulairc Rust­ kammer med, hvad der havdes af Soldatervaaben i Toi- husets Prøvekaminer og øvrige Beholdning; paa den anden Side udskilte man af Rustkammeret en Mængde Gjenstande, der fandtes nærmere at høre hjemme anden­ steds, f. Ex. i de danske Kongers Musæum paa Rosenborg og i det daværende Kunstmusæums antikvariske og etno­ grafiske Suiter. Den ypperlige Samling, som saaledes dan­ nedes paa Tøihuset, ordnedes systematisk efter de danske Kongers Regeringstid fra Kristian d. 3dies til Frederik d. Otes Tid med Sondring mellem danske og fremmede Luxus- og Soldatervaaben, og over den hele Samling udarbeidedes en fortrinlig, udførlig Fortegnelse, som blev færdig 1838. Det giver Samlingen et noget uensartet Præg, at den for den ældre Tids Vedkommende er over­ vejende rigest paa Luxus- og Jagtvaaben, for den yngre Tids paa Soldatervaaben. Der lader sig derhos uden Vanskelighed i Ordningen og i Beskrivelsen paavise Fejlta­ gelser i Enkeltheder. Men den, som forstaar at vurdere did præsterede Arbeide, vil mindst af Alle tage Feil af den overlegne Dygtighed og Omhu, hvormed det partiku- laire Rustkammer er ordnet og beskrevet i Fortegnelsen af 1838. Artilleriet besad dengang to Officerer, mangeaarige og intime Venner, som forenede fremragende teknisk Indsigt med levende historisk Interesse. Den ene af dem, Leopold Keyper, blev fra 1842 Deputeret i Generali- tetskollegict og derefter Departementschef i Krigsmini­ steriet til sin Død 1854; den anden, Jakob Scavenius Fibiger, blev Stabschef ved Artilleriet 1844, Overtøimester 1852 og Chef for Artilleriet 1850 til sin Død 1801. Disse to Mænd have Fortjenesten af at have ført Tanken om