591175084

Laaland besad idetmindste nogle af Landsognene ved Kysten Kirkeskyts i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, og endnu 100 Aar senere var det samme Tilfældet med de gamle Kirkesogne paa Bornholm 1). Et kommunalt Artilleri af noget større Betydning vides hertillands dog kun at have existeret i enkelte Kjøbstæder, der fra gammel Tid vare befæstede.. Det var Tilfældet med de skaanske Byer Landskrone og Malmø, der begge ved deres Overgivelse til Kristian d. 3die under Grevefeiden sikkrede sig Ejendomsretten til deres Fæstningsværker og det tilhørende Skyts 2) og bevarede den lige til Roskilde- freden. Malmø har faaet støbt Metalkanoner 1518, 1583 og endnu 1654; Staden havde 1524 sin egen Bøsse­ skytte og sin egen Krudtmølle, fhedens det 1547 paalaa dens Bryggerlag at holde Krudt og Lod til Stadens Bedste a) ; 1527 fik den sig et „Bøssehus“ indrettet i et dertil af Frederik d. 1ste overladt ødestaaende Kapel4). Under Syvaarskrigen var Staden rig nok paa Skyts til at komme Kongen til Undsætning med saadant til Brug ved Hæren 5). Staden Kjøbenhavn har engang været i•) •) Allen: De tve Nord. Rigers Hist., IV, 2, 76 og HT, 2, .‘524. Ge­ heimeark. Aflv. f. Kancelliark., Skal.) 14, Fase. 333, Skytsfortegnelse fra Hammershus 1623. At Sognene paa Bornholm eiede Kirke­ skyts, er naturligvis ingen Støtte for den almindelige, men vist noget hasarderede Antagelse, at deres gamle Kirker fra første Færd ere byggede med et fortifikatorisk Biøiemed. -) Erslev o. Mollerup: Danske Kancelliregistranter 1535 —1550, 9 o. 13. :,j Friberg: Malmø Bys Historia, 67 o. 68. Bryggerne have for­ modenlig havt Eneret til Handel med den Slags Varer. 4) Grouholm: Skånes politiska Historia I, 318; Ny Kirkehist. Saml. II, 136 o. 141. "’) Geheimeark. Danske Saml. Nr. 17 og Danske Kongers Hist. Nr 51. Over Landskrones meget mindre talrige Skytsforraad haves en Fortegnelse ved Lensregnskabet f. 1647—48 i Geheimeark, Historisk Tidsskrift. C. 11. 1. 36